Strandhotellet i Sandvig på Nordbornholm er ny Kursuslex-partner og kan bookes via Konference.dk.
Strandhotellet i Sandvig ligger smukt på nordspidsen af Bornholm tæt ved Hammerknuden og er et af Bornholms ældste hoteller med en historie, der går helt tilbage til 1895. I dag rummer hotellet også moderne mødefaciliteter, hvor man kan afholde faglige arrangementer og samtidig nyde hotellets traditionelle stemning.
Strandhotellet tilbyder forplejning og forfriskninger under og mellem møderne og sammensætter gerne individuelle løsninger skræddersyet til kundernes behov. Hotellet stiller AV-udstyr, projektor, whiteboards, flipcharts og Wi-Fi til rådighed i forbindelse med konferencer og møder, og tilbyder kopi- og printservice efter aftale.
Har man behov for at sammensætte et individuelt konferenceprogram med særlige aktiviteter eller ekskursioner på Bornholm, hjælper Strandhotellet også gerne med planlægningen af udflugter, transport og andre ønsker. Hotellets beliggenhed ud til vandet lige ved Hammerknuden giver mulighed for fx at udforske Nordbornholms unikke natur.
Strandhotellet drives af Pia Bajlum og Kasper Bajlum Müller, som faldt for den charmerende by Sandvig, naturen og klipperne og kastede sig ud i ’projekt Badehotel’. Parret har videreført hotellet i sin oprindelige stil og givet det en kærlig hånd, så hotellet bliver opdateret i tidens ånd og med respekt for bygningen.