Mødebookingsitet Konference.dk har ansat ny medarbejder med stor erfaring fra hotel- og mødebranchen.
Mødebookingsitet Konference.dk, som er den del af Kursuslex, har ansat Kathrine Sverdrup Henriksen som ny account manager.
39-årige Kathrine har stor erfaring fra hotel- og mødebranchen, og hun er klar til at hjælpe kunder med at finde det perfekte sted at afholde deres næste møde, konference eller event.
Kathrine er oprindeligt uddannet receptionist og har det meste af sin karriere arbejdet i Arp-Hansen koncernen. Senest var hun gennem 12 år ansat i konferenceafdelingen på Tivoli Hotel & Congress Center, og tidligere har hun blandt andet været booking coordinator.
”Jeg glæder mig til at prøve noget nyt som account manager i Konference.dk, hvor jeg samtidig kan drage fordel af min erfaring og viden om møder, konferencer og events – både når jeg taler med mødekunder og mødesteder,” siger Kathrine Sverdrup Henriksen.
Konference.dk er for nyligt flyttet sammen med Kursuslex i Birkerød for at styrke synergierne mellem de to virksomheder.
”Vi er glade for at byde Kathrine velkommen i Birkerød og glæder os meget til at arbejde sammen med hende om at udvikle Konference.dk og styrke samarbejdet mellem mødebookingsitet og Kursuslex’ øvrige services og produkter,” siger Jacob Nedergaard, direktør i Kursuslex.