Firmaet bag eventplatformen ConferenceCommunicator har ansat ny sales manager.
Attendwise, som står bag eventplatformen ConferenceCommunicator, har ansat ny sales manager. Det er Rasmus Frimodt, som i forvejen har et godt kendskab til konference og event-verdenen fra tidligere stillinger hos blandt andet Scandic Hotels og Legoland Hotel & Conference med daglig kontakt til møde- og eventplanlæggere.
Rasmus Frimodt kender til mødeplanlæggernes hverdag og de udfordringer, der kan komme med planlægning af møder, konferencer og events.
”Jeg kan relatere til alle de udfordringer som Attendwise med ConferenceCommunicator løser for møde- og eventplanlæggere, samtidig med at de gør gæsteoplevelsen endnu bedre,” siger Rasmus Frimodt og fortsætter:
”Siden min tid på hotelskole har jeg elsket hospitality-branchen og at bidrage til gode og inspirerende gæsteoplevelser i en afvekslende hverdag med et stort netværk af både gæster, arrangører, kolleger og andre medspillere. Jeg glæder mig til at møde nuværende og nye relationer i branchen,” siger han.
Som sales manager står Rasmus Frimodt i spidsen for kontakt og salg til kunderne og er med til at lægge den kommercielle linje sammen med Attendwises CEO, Jeannette Eis.
”Med den stigende interesse fra eventarrangører i at bruge vores digitale eventplatform til planlægning og afholdelse af events var det naturligt at udvide teamet med en stor salgskompetence som Rasmus. Hans erfaring og kendskab til møde- og eventbranchen er et kæmpe plus,” siger Jeannette Eis.