Advertorial

Spritny konferencesal til 1000 mennesker

Vingsted hotel & konferencecenter bygger en helt ny konferencesal på 800 m2.

Den nye konferencesal, ”VingSalen” bliver topudstyret med av, teleskopscene og mulighed for tre ruminddelinger. ”Nu skal vi ikke længere sige nej til de store konferencer og kongresser,” siger salgschef Brian Runge. Det varer ikke længe, før man kan holde møder, konferencer og kongresser med op til 1000 deltagere på det 4-stjernede Vingsted hotel & konferencecenter 20 min. fra Billund Lufthavn, i den naturskønne Vejle Ådal

Den nye konferencesal placeres i midten af centeret, hvor der før var svømmehal. Svømmehallen rives ned, og alt bygges op fra grunden, sådan at indretningen bliver målrettet mice-segmentet. Mødesalen indrettes med nyt loungeområde og opgradering af de eksisterende grupperum. ”VingSalen” forventes at kunne tage imod de første gæster medio 2019. Det er muligt at booke allerede nu.

Topudstyr og teleskoptribune

”Vi har længe måttet sige nej til flere arrangementer med et stort antal deltagere. Snart kan vi byde velkommen til store, internationale kongresser,” siger salgschef Brian Runge. ”Der vil blive installeret alt det bedste inden for av, og i den ene ende af salen bygges en teleskop-tribune, som kan ændre størrelse efter behov,” siger han. Tribunen får 259 siddepladser i forskudt plan, og der bliver plantet masser af træer udenfor. ”Det bliver Danmarks mest naturinspirerede mødesal,” forsikrer Brian Runge. Hele projektet er budgetteret til 25 mio. kroner, og inden byggeriet går i gang, har Vingsted netop moderniseret de nuværende mødesale for i alt 5 mio. kroner.

Der sker med andre ord meget store opgraderinger overalt på Vingsted hotel & konferencecenter over de næste par år. Også bilerne er der tænkt på. De mange nye p-pladser vil ligesom de nuværende stå gratis til rådighed.

1000 - eller mindre

Den nye ”VingSal” kan deles op i to sale på hver 225 m2 og én på 350 m2, hvis man ikke ønsker at udnytte hele potentialet. Med bordopstillinger rummer den nye sal 500-600 mennesker. “Det har været en lang proces at få politisk godkendelse til at nedlægge svømmehallen. Vi har allerede et færdigt, arkitekttegnet projekt, og nu handler det om detailplanlægning sådan, at vi ender med en mødesal, som dækker vores kunders behov,” siger Brian Runge. Alt indrettes med henblik på møder og konferencer. “Men jeg vil nu ikke afvise, at salen invies med en koncert,” siger han.

Se mere om Vingsted hotel & Konferencecenter


?