23.05.2018Møde & Event News

Ugens overraskelse

Find jeres individuelle styrker i en gruppe-event, hvor der er brug for både smagssans, logik, kreativitet eller helt andre styrker.

I Kursuslex' nye serie af events, happenings, oplevelser og særlige muligheder, som mange aldrig har hørt om, er vi denne gang taget til Sverige. Nærmere bestemt til Utmaningernes Hus (på dansk "udfordringernes hus"), hvor teambuilding i alle afskygninger udgør en stor del af stedets udfordringer.

Der er tale om et helt nyt koncept, som hedder "Interactive Game Show". Det særlige ved denne event er, at den kræver og honorerer vidt forskellige styrker. Hvis man f.eks. ikke er stærk i overblik, viden eller kreativitet, så finder man med garanti et andet område, hvor man er netop den person, der kan bidrage mest. Eventen består af flere meget forskellige udfordringer, så man næsten altid kan finde den "skill", som man selv er mester i. Og det er netop en del af ideen bag.

Smagssans eller sans for detaljer?

Gruppen løser en række opgaver sammen, og de egenskaber, der skal bruges er vidt forskellige. Der er brug for kreativitet, viden, analystisk evne, logik, smag- & lugtesans, viden, sans for detajler, teamwork og også for evnen til at værdsætte.

Konceptet er enkelt og nemt at forklare og forstå. Der drages stor nytte af dynamikken mellem deltagerne, som befinder sig i det samme lokale. Det i sig selv er med til at skabe energi. Der skal ikke bruges komplicerede materialer. Men lyd og billede er et must for at kunne gennemføre eventen. Man kan være både få og mange til denne event. Måske dog maksimalt 500 personer, oplyser Olle Sjölund, eventspecialist hos Utmaningernes Hus.

Se mere om Utmaningernes Hus


?