25.04.2017Møde & Event News

Den Danske Spiseguide har været ude med gaflen

Guiden prøver i år at gå bagom "Tordenskjolds soldater". Se, hvem der er prenomineret forud for valget af 6 restauranter i den endelige dyst.

Den danske Spiseguides redaktion skal ultimo juni slutnominere kandidater i kategorien Årets Restaurant 2017. Kvalitetsniveauet landet over er her i foråret 2017 på et hidtil uset højt niveau, forlyder det fra DDS: "Der er ikke længere tale om en trend, men om realiteter. Det har afspejlet sig i et meget stort antal restauranter, der har fået international opmærksomhed og som har fulgt den linie, som Den danske Spiseguide har lagt i det seneste tiår."

Det er også kommet internationalt lys over det ganske land, hvor strålingen tidligere var koncentreret om det østlige Danmark. Som den nemmeste sag i verden kunne Den danske Spiseguide uden videre prenominere ”Tordenskjolds soldater”, men man har i år besluttet at anlægge et noget mere nuanceret syn på prioriteringerne. Ultimo juni måned nominerer Spiseguiden de 6 restauranter, der skal præsentere deres individuelle niveau ved nomineringsmiddage i perioden medio august – medio september.

Redaktionen har i sinde at nominere 2 fra Jylland-Fyn-sektionen, 2 fra Sælland og 2 fra Københavns sektionen. De prenominerede er: Mortens kro, Aalborg, Fru Larsen, Langå Mejeriet, Mårslet, Koch, Aarhus C, Ti Trin Ned, Fredericia, Bind, Kruså, Tree – Top, Vejle, Falsled kro, Millinge, Lieffroy, Nyborg, The restaurant by Kroun, Skodsborg, Babette, Vordingborg, Frederiksminde, Præstø, Dragsholm ”Slotskælderen”, Hørve, Aoc, København K, Kiin-Kiin, København N, Marchal. København K, Mielcke&Hurtigkarl, Frederiksberg C, Spontan/Brus, København N.

Læs mere om Den Danske Spiseguide


?