11.09.2017Møde & Event News

Erfarne kræfter til Marketenderiet

Det er en af de garvede, der netop er ansat hos eventstedet Marketenderiet, hvor hun også får ansvar i det nye "Montagehallen".

Eventstedet Marketenderiet i København har netop ansat Anette Nielsen som sælger. Hun har lang erfaring som event manager fra bl.a. Nationalmuseet og frat tidligere ansættelser hos incoming rejsebureauerne Kuoni og Tumlare.

 I hendes nyoprettede stilling har hun det overordnede salgsansvar for hhv. Marketenderiet og det nye eventsted Montagehallen, der også er beliggende i Valby Maskinfabrik.

"Anettes store erfaring og baggrund i branchen gør, at vi nu er endnu bedre rustet til at servicere vores tungere erhvervskunder på alle fronter med de mange corporate events, vi har stor fokus på i Marketenderiet og Montagehallen. Vores kunder vil opleve høj kvalitet og professionalisme omkring alt vedr. deres arrangementer, nu vi har fået en så erfaren ressource med på holdet," siger partner, Thomas Nielsen.

Se mere om Marketenderiet og Montagehallen


?