10.01.2018Møde & Event News

Nye ejere moderniserer Grand Hotel Copenhagen

Den svenske hotelfond Midstar købte hotellet som deres andet hotelkøb i Danmark og er i gang med væsentlige opgraderinger.

Grand Hotel i København fik nye ejere i slutningen af 2017. Den svenske hotelfond Midstar købte hotellet, som deres andet hotelkøb i Danmark. Midstar ejer knap 20 hoteller i Norden og er langsigtede ejere med udvikling af gode hotelejendomme for øje.

”Vi er enormt glade for vores mange stamgæster, som er kommet hos os igennem mange år og fortsat frekventerer hotellet under det nye ejerskab.” siger Hotelchef Camilla Blomqvist."Grand Hotel har en fantastisk beliggenhed 50 meter fra Københavns Hovedbanegård. Hotellets har en klassisk charme og hyggelig atmosfære, hvor smukke træpaneler, marmorsøjler og vinduer i glasmosaik, sammen med en smilende og kompetent medarbejderstab, danner rammer for et umådelig rart hotelophold. Det betyder også at mange gæster kommer igen og bruger hotellet regelmæssigt."

Overtaget fra Arp-Hansen

Grand Hotel drives af det nystartede driftsselskab Vesterbro Operations A/S, som har overtaget driften efter Arp-Hansen Hotel Group, da Grand Hotel overgik til nyt ejerskab. I den forbindelse, er der sket nye tiltag på det klassiske hotel, med bl.a. nye lækre gæsteartikler, en ny grafisk profil og hjemmeside, samt en mærkbar opgradering af hotellets wifi, forlyder det i en pressemeddelelse.

”Tendenserne i markedet viser, at ved at opgradere wi-fi opnår hotellet bedre ratings og anbefalinger på sociale medier og bookingsites. Samtidigt giver det gæsterne mulighed for at streame deres eget indhold, hvilket er en rigtig god service. Investering i en Wi-fi opgradering vil hurtigt være tjent hjem, fordi gæsterne i større omfang tilvælger hoteller med godt Wi-fi og gode Wi-fi ratings. Omvendt fravælger mange gæster hoteller med dårlig Wi-fi og Wi-fi ratings.”

Læs mere om Grand Hotel Copenhagen


?