12.09.2017Møde & Event News

Kongeværelset og Gauginsalen genåbner

3 nye mødelokaler og 3 genskabte, antikke værelser står klar. Det samme gør en nytiltrådt og velkendt direktør.

"Renoveringen er blevet udført tidløst, og de 3 antikke værelser - Kongeværelset, Det Franske Værelse og Art Deco Værelset - fremstår originalt med det originale inventar. Alt er tip top renoveret efter gamle håndværksprincipper. Sådanne værelser ser man ikke nogen andre steder i Danmark," siger Michael Jepsen, nytiltrådt direktør, med en baggrund som direktør for Hotel Koldingfjord, Henne Kirkeby Kro og Odense Congress Center.

For 2 år sidenblev en helt etage på Hotel Randers ødelagt af brand. Renoveringen er derfor sket helt fra bunden.

Der er etableret 3 mødelokaler med alt nødvendigt udstyr og plads op til 30 personer. I tilknytning til mødelokalerne findes den store festsal med lysekroner og bladguld i loftet samt den nyistandsatte Gauguinsalen med relieffer af Jean René Gauguin. For et par uger siden blev Frandsensalen indviet med indbyggede "marmorbilleder", udført af kunstneren Erik A. Frandsen.

Se mere om Hotel Randers


?