21.02.2018Møde & Event News

Langelinie Pavillonen får ny manager

Danielle Eliassen har mange års erfaring og kommer senest fra en stilling som sales & event manager i VEGA.

Langelinie Pavillonen, der er et populært sted for møder, konferencer, firmafester og private arrangementer, har pr. 1. februar ansat en general manager med ansvar for den daglige drift og udvikling. Det er en erfaren kvinde, der netop har sat sig i direktørstolen. Danielle Eliassen kommer fra en stilling som sales & event manager i VEGA og har mange års erfaring med at etablere, udvikle og markedsføre unikke konference- og eventsteder i København.

Danielle var med til at starte Custom House i Nyhavn og har udviklet eventafdelingen på koncertstedet VEGA og i Cirkusbygningen. Danielle har også en fortid i hotelbranchen, hvor hun bl.a. arbejdede for Corinthia Hotels International.

Rasmus Pors i ejerkredsen.

”Det er min ambition at forfine og videreudvikle Langelinie Pavillonen, og sikre, at vi når endnu bredere ud. Her er det virkelig en styrke at stå med et kvalitetsprodukt, hvor alt fra service til teknik, logistik og ikke mindst maden allerede spiller. Madkastellet, der er kendt for prisvindende madkoncepter med kant, styrer køkkenet, og ved gryderne står flere tidligere Michelin-kokke. Det er en fornøjelse at opleve, hvordan de laver mad fra bunden af lokale råvarer, der ofte er økologiske eller biodynamiske. Og, hvordan bæredygtighed er en ledestjerne, som blandt andet betyder, at der arbejdes målrettet på at minimere madspild.”

Rasmus Pors, der er en del af ejerkredsen bag Langelinie Pavillonen, er ikke mindst begejstret for Danielles brede profil og omfattende erfaring.

Se mere om Langelinje Pavillonen


?