29.09.2017Møde & Event News

Er du 100% mentalt skarp?

Ellers bliver du det den 7. november, hvor du også kan booke møder, købe dametasker og finde din indre "switch-knap".

Nu har du som mødeplanlægger chancen for at mødes personligt med nogle af de venues, som du aldrig når at besøge til daglig. 7. november kommer MødeMekka til Aarhus, og der er gratis bus fra København, så alle kan være med. Der er både de små, nære venues og de helt store, som kan huse konferencer og kongresser. Du kan komme landet rundt på de 21/2 timer, der er sat af til speedmeetings. Du vælger selv, hvem du vil stifte nærmere bekendtskab med. Der er kun dig og dem til hvert eneste møde.

Inden speedmøderne får du et vigtigt og inspirerende foredrag fra 2 succes- og livserfarne brødre. De ved om nogen, hvordan man holder hjernen skarp, optræder nærværende og bevarer sit mentale overskud gennem hele livet. Arne Nielsson bruger erfaringen fra et liv i sportseliten. Brian Nielsson ved af egen erfaring, hvordan man rejser sig fra stress og bliver stærkere end nogensinde før. I Aarhus optræder de to foredragsholdere sammen for vise, at succes er bygget på mental styrke.

Køb tasker med rabat på selve dagen

Du kommer også til at overvære et live interview med en ekstremt energisk businesskvinde i form af adm. direktør Camilla Belsac fra taskefirmaet "Belsac". Hendes motto er: "Man bliver ikke lykkelig uden udfordringer - man bliver lykkelig af at løse dem." Hvordan hun gør det - uden at brænde ud, fortæller hun mere om på dagen. Men hun vil gerne afsløre allerede nu, at hun er luddoven. Efter foredraget kan du købe Belsac tasker med stor rabat.

Dagen byder også på en rundvisning på værtshotellet, Radisson Blu Scandinavia Hotel, som netop har nyindrettet alle sine 234 værelser, som nu præsenterer sig i 3 forskellige designs.

Se mere om MødeMekka i Aarhus 7. november.


?