09.06.2017Møde & Event News

Ny konferencechef på Hindsgavl Slot

Den nye chef skal varetage den daglige ledelse i reception og konference.

Hindsgavl Slot tager hul på sommermånederne med en nyansættelse i chefgruppen. Jeanette Hansen, som startede torsdag d. 1. juni som receptions – og konferencechef, skal varetage den daglige ledelse i reception og konference og sammen med resten af chefgruppen sikre driften og det fortsat høje serviceniveau på Hindsgavl Slot, forlyder det i en pressemeddelelse.

Jeanette Hansen har 10 års erfaring fra branchen, hvor hun blandt andet har haft sin gang på Scandic hotellerne Aarhus City og Jacob Gade - de seneste 2 år som Conference Manager på Scandic Aarhus City. Jeanette Hansen overtager posten som receptions – og konferencechef efter Lisbeth Vinther-Vilhelmsen, som efter 7 år med titlen tiltrådte stillingen som hotelchef på Hindsgavl Slot i november sidste år.

”Jeg har set frem til at starte og tage hul på de nye udfordringer. Selv om det er inden for samme branche, så adskiller Hindsgavl Slot sig alligevel en del fra kædehotellerne, og det bliver utrolig spændende at få den læring med i rygsækken,” siger Jeanette Hansen.

Se mere om Hindsgavl Slot


?