12.04.2018Møde & Event News

Nyt hotel oven på legetøjsbutik

Ejendomsudvikler Lars Kjærgaard er åben over for en dialog med interessenter, som vil drive hotellet i Jylland.

Ejendomsudvikler Lars Kjærgaard vil sammen med lokale investorer opføre 2 ejendomme i Hjørrings midtby. Derudover genoplives en plan om at opføre et hotel ovenpå Harald Nyborg-bygningen og ToysRus.

Ifølge Nordjyske har ejendomsudvikler Lars Kjærgaard allieret sig med lokale investorer med henblik på at opføre boliger, erhverv og måske et hotel på Svanelundsbakken og Bispetorv i Hjørring. Den 1. etape omfatter byggeri af 2 ejendomme på begge sider af Svanelundsbakken. De 2 bygninger på Svanelundsbakken opføres på 2 ledige byggefelter, og senere kan det ifølge Nordjyske blive relevant at kikke på de muligheder, som en gældende byggeret til hotel oven på Harald Nyborg-bygningen samt ToysRus giver.

Klar til dialog med interessenter, der vil drive hotellet

Da bygningerne blev opført, blev de forberedt til et fremtidigt etagebyggeri, og den gældende lokalplan giver mulighed for at gennemføre projektet, om end der bliver behov for dispensationer fra lokalplanen. Byggeriet på Svanelundsbakken skal indeholde andelsboliger, mens byggeretten ovenpå Harald Nyborg-bygningen og ToysRus efter planen skal anvendes til lejligheder samt erhverv og altså måske et hotel. "Vi er meget åbne over for en dialog med interesserede. Hvis vi kan finde dem, der kan drive et hotel, er vi klar til at gå i dialog med dem, siger Lars Kjærgaard til Nordjyske. Kilde: Byens Ejendom

Se mere om Lars Kjærgaard ejendomsudvikling


?