09.01.2018Møde & Event News

To nye kontakter på Kursuslex

Frank Hellensberg er nyansat strategisk Account Manager. Samtidig får mødeplanlæggere et direkte nummer til deres egen "Gitte".

Kursuslex har per 1. januar ansat strategisk Account Manager Frank Hellensberg, som har en baggrund inden for bl.a. digitale medier. Frank har stærke relationsevner, som kommer Kursuslex' kunder til gode både i den daglige kontakt og via rådgivningen om at opbygge den bedste kombination af de mange kontaktmedier, som Kursuslex udbyder inden for live arrangementer, digital markedsføring samt trykte medier.

Frank Hellensberg har stor erfaring med salg og marketing samt en uddannelse som grafiker, der gør ham til en kvalificeret rådgiver ned til mindste detalje. Derudover har han en baggrund fra markedsføring og reklamebranchen, hvilket sammenlagt gør ham til en solid forretningspartner inden for B4B. Frank har sans for at skabe stærke, og langvarige relationer og er en særdeles god sparringspartner. Hans personlige særkende er hans ildsjæl og hans overblik, som altid tænker i den røde tråd.

Frank Hellensberg er senest uddannet inden for digital markedsføring og har særlig indsigt i CMS system/WordPress, SEO/Søgemaskineoptimering, SEM, Google AdWords, digital reklame og annoncering, SoMe/Social medier, E-mail markedsføring, Google Analytics inkl. certificering.

Gitte Wenstrøm udnævnt til Relations Manager

Gitte Wenstrøm er per 1. januar udnævnt til Relations Manager hos Kursuslex. Det betyder, at man som mødeplanlægger får et direkte nummer, som man altid kan kontakte, når man har spørgsmål til arrangementer eller vil vide, hvordan man forholder sig mht. forhåndstilmeldinger til både Møde & Eventmessen, MødeMekkaer m.v.

Det er også hos Gitte, man som mødeplanlægger kan sikre sig, at ens egne data altid er opdaterede, så man får alle de informationer, invitationer, trykte og digitale medier, man har brug for i sit professionelle virke som mødeplanlægger. Gitte Wenstrøm har været på Kursuslex i flere år og har tidligere arbejdet som Sales Manager. Det betyder, at Gitte kender både huset og Kursuslex’ mange medier indgående.

Kontakt Gitte på telefon: 38 14 60 46 Mail: gw@kursuslex.dk

Se mere om Kursuslex' medier


?