15.03.2018Møde & Event News

Kokkelandsholdet står stærkt ved Årets Kok 2018

Traditionen tro kåres Årets Kok i forbindelse med den årlige mad- og fødevaremesse Food Expo i Danmark.

I år afholdes messen i MCH Messecenter Herning i dagene 18. – 20. marts. I konkurrencen deltager i alt 10 kokke, og Kokkelandsholdet stiller igen år op med 3 deltagere: De 3 deltagere fra Kokkelandsholdet i år er: Dennis Drejer Birch og Kasper Correll Larsen begge fra junior landsholdet samt Nikolaj Schmidt Skadborg fra senior landsholdet (foto).

Nikolaj fik en flot 2. plads sidste år, så forventningerne til både Nikolajs og de to øvrige deltageres præstationer er høje. Kokkelandsholdet har gennem de sidste mange år været storleverandør af kandidater til både Årets Kok og Bocuse d’Or. Både i 2015 og 2016 kom vinderen af Årets Kok fra Kokkelandsholdet. Vinderne af Årets Kok kåres den 18. marts på Food Expo i Herning.

Det koster at få succes

Direktøren for holdet, Sten Slot Knudsen glæder sig over den store opbakning, som holdet får fra både sponsorer og fra Miljø-og Fødevareministeriet:"Vores ambitionsniveau er højt, og det skal det naturligvis være. Men det fordrer dagligt meget arbejde fra de deltagende kokke, som alle arbejder for holdet i deres fritid, og for at det hele skal hænge sammen, skal det økonomiske fundament være i orden. Samlet skal vi skaffe penge til rejser, forplejning og ophold til 35 personer 2 dage pr. måned."

Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriet har igen i år valgt at støtte holdet økonomisk. Kokkelandsholdet leverer mange af Danmarks store, gastronomiske talenter. Kilde: Pressemeddelelse.

Se mere om Kokkelandsholdet


?