Aggersvold Gods er ny partner hos Kursuslex. Godset ligger i idylliske omgivelser på Vestsjælland.
Aggersvold Gods ligger i historiske og idylliske omgivelser ved Jyderup i Vestsjælland og danner den perfekte ramme om et firmaarrangement, konference eller event. Godset er ny partner hos Kursuslex og kan bookes på Konference.dk.
Godset er stort og består af flere bygninger, der hver har forskellige egenskaber og muligheder. Mødefaciliteterne omfatter både mindre grupperum, større selskabslokaler og konferencesale.
Det største lokale, Stakladen, er en imponerende, moderne multisal med 14 meter til loftet. Stakladen prydes af spær fra gulv til loft, har en helt fantastisk akustik og kan rumme fra 50-260 siddende gæster. Rummet kan også deles op i tre sektioner ved hjælp af stemningsfulde, hvide sejl.
En anden mulighed er Kornmagasinet med plads til 150 deltagere eller Rytterstuen, som er en jagtstue med udgang til terrasse og skøn natur og plads til 50 personer. Aggersvold Gods har også mulighed for at arrangere events for over 1.000 gæster i ridehallen samt i telte på udendørs arealer.
På godset er der rig mulighed for at benytte skoven til alt lige fra ‘walk & talks’ til vandreture, vildmarksoplevelser eller udendørs madlavning.
Der er også mulighed for overnatning på Aggersvold Gods, som har 20 værelser – alle med eget badeværelse.