Scandic hotellerne skal naturligvis være en god forretning, men det er langtfra kun tørre tal, der tæller, ifølge Hoteldirektør Tommy Sylvester Hvid fra Scandic Kødbyen i København.
Efter at have været i jobbet lidt over et år, så har jeg jo luret, hvad der er essensen af Scandic kæden: Det er vores nordiske rødder. For det er vores rygrad og der, vi finder inspiration.
I dag er Scandic en World Class hotelkæde, der udover Danmark, Sverige, Norge og Finland nu også findes i Tyskland og Polen. Men vores grundværdier er, synes jeg, karakteristiske for Norden. Det handler bl.a. om at behandle alle mennesker ordentlig og med respekt. Medarbejdere, leverandører og gæster. Samt – og det er væsentligt – at være en del af lokalsamfundet.
Mange lokale bruger hotellet som kontor nogle timer eller dage ved at leje sig ind på vores ”Coworking koncept” med fx morgenmad, en rolig arbejdsplads og god kaffe. Desuden er alle velkomne i vores gratis medlemsprogram ”Scandic Friends”, hvor man samler point ved overnatninger og får rabatter og VIP pakker til shows mm.
Og så laver vi arrangementer, både for stamgæster og lokale. Sidste år havde vi en dag for teenagers om Mental Træning med firmaet Mindzone, der kørte showet, mens vi lagde hus til og sørgede for mad og drikke. Meget livsbekræftende. Vi har også holdt fastelavn – og vores receptionschef har gæsteforelæst på CBS om Scandic og bæredygtighed.”
Fokus på miljøet
Netop bæredygtighed er en hjørnesten for Scandic, der er Danmarks eneste Svanemærkede hotelkæde. Og i Kødbyen høstede man en ”Climate Award” som København mest klimavenlige hotel i 2022, målt på lavest dokumenterede CO2 udledning pr. hotelgæst. Prisen uddeles af Dansk Erhverv og Climatescore.com for at fremme miljøhensyn på hoteller og konferencesteder.
”Prisen kom i hus gennem et imponerende teamwork fra housekeepere, teknikkere, tjenere, kokke, receptionister og direktion. Alle bidrager til at forbedre og tænke nyt omkring bæredygtighed, for vi er afhængige af den enkelte medarbejders øjne og ører på vores indsatsområder. Vi håber meget at vinde igen i år,” siger Tommy Sylvester Hvid og tilføjer, at Scandic kæden i Danmark er nomineret til ”Great place To Work”. En certificering, der anerkender arbejdspladsen som engageret og attraktiv, baseret på medarbejderundersøgelser.
”Vi fik prisen i 2019, og er enormt stolte af, at være nomineret igen. Det ér værdifuld branding, men for os handler det mest om, at vores medarbejdere er glade for at være her. Det er jo dem, der står først på listen over vores grundværdier: People, Planet, Profit,” understreger Tommy Sylvester Hvid.
Med de rigtige mennesker ombord, som tør gøre en forskel og sige deres mening, så kommer vi langt sammen. Også længere, end med solcellerne på taget af hotellet.”
Vi arbejder med begrebet ”Scandic i samfundet”, der en tænkemåde og arbejdsform, der gør os til noget andet end bare endnu et hotel blandt mange. Vi vil gerne være kendt for noget mere menneskeligt, end ren hoteldrift.
TRE skarpe til hoteldirektøren om bæredygtighed…
- Du nævner, at idéudvikling omkring miljø forbedringer starter hos medarbejderne. Så hvordan rekrutterer I de rette?
”Vi søger altid mennesker, der kan relatere til vores fire værdier:
Be caring – Be you – Be a pro – Be Bold. Det vil sige mennesker, der viser omsorg for andre, for omgivelserne, og behandler begge dele med respekt. Og som er modige nok til at komme med ideer og udfordre den vanlige måde at gøre tingene på. Vi bemærker ofte, at der sker noget nyt, når vi ansætter dem, der tør. - Går alt det spareri på varme, vand og lys ikke ud over komforten for gæsterne?
Nej, for det er ikke spare-øvelser, men ren optimering: Hvorfor lade ventilationen køre i konferencerummet efter kl. 16.00, hvis der ingen gæster er? Eller have lyset på 100 %, når solen skinner? Og hvorfor købe store tallerkener, når det betyder mere mad i skraldespanden? Det har ingen glæde af.
Og sparer vi 2.000 kr. om ugen på at justere lyset i restauranten, så der endda bliver hyggeligere, kan vi jo bruge nogle af pengene på at glæde gæsterne med andre ting som bedre morgenbrød og hjemmebagte vafler. - Har titlen som ”Københavns Mest Klimavenlige Hotel” øget interessen blandt mødekunder?
Faktisk ja. Vi har flere mødearrangører, der spørger til vores CO2 aftryk og flere, der vælger os til. Scandic Kødbyen er benævnt som et hotel, hvor du opholder dig mere klimavenligt end derhjemme, og vi håber, at endnu flere virksomheder får øjnene op for tankegangen: ”Du sparer så-og-så-meget CO2 ved at holde dit møde her – i forhold til hjemme i virksomheden.” Det kunne være næste skridt for hotel/møde/event steder. Som valgparameter. Det interesserer mødebookerne, mærker vi. Og hvad jeg hører på vandrørene, er vores kollegaer i branchen ret enige.
Se mere på www.scandic.dk