• Om os
    • Tilmelding til Nyhedsbrev
    • Bestil Magasin
    • Kursuslex produkter
    • Kontakt
    kursuslex.dk
    • Om os
    • Tilmelding til Nyhedsbrev
    • Bestil Magasin
    • Kursuslex produkter
    • Kontakt
    Facebook LinkedIn Instagram
    • Forside
    • Book dit næste mødelokale her
    • Arrangementer
      • Mødemekka
      • Møde & Eventmessen
      • Møde & Eventdagen
      • Masterclass
    • Nyheds arkiv
    • Møde & Eventmagasinet
    kursuslex.dk
    Forside»Møde & Event News»Travl messe med oplevelser for enhver smag

    Travl messe med oplevelser for enhver smag

    marts 24, 2022
    Del
    Facebook Twitter LinkedIn Email

    Møde & Eventmessen havde i år 1.145 besøgende, og der var livlig aktivitet dagen igennem.

    (Foto: Aleksander Mogensen)

    Der var noget for enhver smag på Møde & Eventmessen 2022. I helt bogstavlig forstand. For uanset om man havde lyst til luksus smørrebrød i miniatureformat fra Danish Minies, nitrogen-is fra Istid, friskpresset juice fra Greens Juice eller noget helt andet, var der mulighed for både at tilfredsstille og udfordre smagsløgene på messen.

    Smagsprøverne var tilbage – i stor stil og helt uden restriktioner, og det samme var humøret, optimismen og lysten til at mødes igen. I alt var der 1.145 besøgende på messen, som blev afholdt i Forum i København onsdag i denne uge. 

    Der var livlig aktivitet dagen igennem i den store messehal, hvor gæsterne gik på opdagelse blandt de 165 udstillere, som repræsenterede en mangfoldig skare af leverandører til møde- og eventbranchen. Der var også fuldt hus til de fire foredrag på Scenen og masser af deltagere til de workhops, som dagen igennem blev afviklet i Tænketanken.

    Blandt udstillerne var der i år en lang række nye udstillere – ikke mindst inden for event-, teambuilding og catering. Man kunne fx møde Copenhagen Polo Club, som tilbyder teambuilding-pakker, hvor deltagerne lærer de basale polofærdigheder og gennemfører en finalekamp på en ægte fuldblods-polohest – helt uden forudgående erfaring med hverken sporten eller heste.

    ”Det har været meget positivt at deltage på messen. Vi skiller os ud med en meget anderledes form for teambuilding, og vi der har været stor interesse fra gæsternes side,” fortalte Jan Møllegaard fra Copenhagen Polo Club.

    Flere nye mødesteder

    Der var også nye mødesteder at finde på messen – heriblandt det nye hotel Zoku Copenhagen, som tilbyder møde- og eventfaciliteter med udsigt over byen – og mulighed for at udnytte en stor tagterrasse.

    ”Det har været en rigtig god dag, hvor vi har mødt mange potentielle kunder. Det er en god måde at mødes på igen efter coronaperioden,” sagde Jimmi Mortensen fra Zoku Copenhagen. 

    Der var generel travlhed at spore på udstillingsstandene dagen igennem. Som gæst havde man også mulighed for at puste lidt ud ind imellem alle businesssamtalerne og nyde en kop kaffe i loungen eller måske en drink hos en af udstillerne. 

    Flere af udstillerne havde indrettet deres stand med bar – fx Destination Nord, hvor man i en stor rund bar kunne nyde en drink baseret på den lokale Voldsted Gin. 

    Der var også flere cateringleverandører inden for drinks og drikkevarer – både med og uden alkohol, heriblandt Cocktail Company, CoolDrinks, Silver Needle og Mikropolis Cocktails. Så heller ingen behøvede i år at gå tørstige hjem fra en travl og begivenhedsrig dag på Møde & Eventmessen.

    Tilfredshed med bred opbakning

    Hos Kursuslex, der er arrangør af Møde & Eventmessen, var der stor tilfredshed med den brede opbakning til messen. 

    ”Nu er vi for alvor tilbage til den stemning og det aktivitetsniveau, som vi husker fra tidligere års messer før corona. Det er fantastisk at opleve stor optimisme i møde- og eventbranchen igen,” siger Olina Jægergaard, direktør i Kursuslex.

    Møde & Eventmessen afholdes næste gang den 22. marts 2023.

    Comments are closed.

    Demo
    Møde & Eventmagasinet 2022 - 4
    Demo
    Kontakt

    Kursuslex
    Bregnerødvej 132, 1. sal
    3460 Birkerød

    Tlf: 70 22 11 73
    Email: kursuslex@kursuslex.dk

    Inspirationsarrangementer

    Møde & Eventmessen.
    Møde & Eventdagen.
    MødeMekka.

    Quicklinks

    Konference.dk.
    Konferencesteder.
    Tilmeld nyhedsmail.
    Bestil magasin.
    Persondatapolitik.
    Cookie.

    Facebook Instagram LinkedIn

    Skriv ovenfor, og tryk på Enter for at søge. Tryk på Esc for at annullere.