OCC lagde ramme til MødeMekka med 32 udstillere. Næste MødeMekka finder sted 8. december i København.
32 spændende udstillere, et eventyrligt foredrag med Mikkel Beha Erichsen, lækker forplejning og flotte præmier. Det var ingredienserne, da Kursuslex i sidste uge holdt MødeMekka i Odense Congress Center (OCC).
MødeMekka er en god og effektiv måde at mødes med en række leverandører fra møde- og eventbranchen i løbet af en enkelt eftermiddag. Arrangementet byder på speedmeetings á 15 minutter med leverandører fra hele landet.
Ved MødeMekka i OCC deltog 32 udstillere – heriblandt FDM Jyllandsringen, Sanderupgaard Gods, Broløkke Herregård og World of Adventure.
Ved mødet blev der også uddelt flotte præmier fra leverandørerne Villa Copenhagen, Ourstuff og Fjelsted Skov Hotel & Konference.
Odense Congress Center lagde rammer til og stod også for forplejningen ved arrangementet, hvor Mikkel Beha Erichsen holdt foredrag om sin rejse i den nordiske natur, inden der blev sluttet af med middag.
Det næste MødeMekka finder sted på Axelborg i København den 8. december 2022.
Skal du med? Se mere og tilmeld dig her.