Blommenslyst Kro, bygget i år 1800, er en velanset og kongeligt priviligeret kro. Blommenslyst Kro har navn efter den mand, der byggede stedet: Anders Bluhme, der var slagter og kreaturhandler. Anders Bluhme kaldte stedet Bluhmeslyst, hvilket hurtig blev fordansket til Blommenslyst.
Kroen har i sit lange liv gennemlevet mange ting siden 1800. Kroen har fungeret som stoppested for bl.a. den gulmalede diligence, bønder, handelsfolk, farende svende og andet godtfolk. Kroen er i dag restaureret og indrettet med moderne faciliteter.
Blommenslyst Kro råder over 52 komfortable værelser, der er placeret i en separat fløj i rolige omgivelser. De fleste med udsigt til kroens have. Alle værelser er udstyret med eget bad og toilet, telefon, TV, og radio.Blommenslyst Kro er med sine komfortabelt indrettede lokaler særdeles velegnet og meget benyttet til afholdelse af mindre og større møder og kurser for mellem 5 og 200 deltagere.
Kroens mødelokaler er lyse og venlige med alm. AV udstyr, men alt kan skaffes hvis der skulle være noget specielt.
Dagmøde fra kl. 8 til kl. 16 fra kr. 278,00 til 335,00.
Heldagsmøde fra kl. 8 til kl. 21 kr. 565,00.
Kursusdøgn fra kr. 810 til 990,00.
Følgende faciliteter og aktiviteter findes på stedet eller i området:
Blommenslyst Kro er beliggende i stor gammel have, 8 km uden for Odense. Kroen ligger centralt på Fyn, hvor der ikke er langt hverken til land, vand eller by. Vi er Dem gerne behjælpelig med kort, lokal viden og informationer om Fyn. Vi har busforbindelse lige til døren fra Odense Station. Hvis gæsterne kommer i bil ligger Kroen 3,5 km fra afkørsel 53 på E20.