• Om os
    • Tilmelding til Nyhedsbrev
    • Bestil Magasin
    • Optimeets Produkter
    • Kontakt
    kursuslex.dk
    • Om os
    • Tilmelding til Nyhedsbrev
    • Bestil Magasin
    • Optimeets Produkter
    • Kontakt
    Facebook LinkedIn Instagram
    • Forside
    • Book dit næste mødelokale her
    • Arrangementer
      • Mødemekka / Optimeet Dagen
      • Møde & Eventmessen / Optimeet Messen København
      • Møde & Eventdagen / Optimeet Messen Aarhus
      • Masterclass
    • Nyheds arkiv
    • Optimeet Magasinet
    kursuslex.dk
    Forside»Møde & Event News»Aarhus rykker op på kongres-ranglisten

    Aarhus rykker op på kongres-ranglisten

    juni 8, 2022
    Del
    Facebook Twitter LinkedIn Email

    Aarhus placerer sig blandt verdens 25 bedste kongresbyer på opdateret ICCA-liste.

    Aarhus har taget et stort spring frem på ICCAs (The international Congress & Convention Association) rangliste over topdestinationer for internationale, videnskabelige kongresser og konferencer. Efter at have ligget nummer 88 i 2020, har Aarhus taget et spring på 64 pladser til i 2022 at være nummer 24 i verden ud af de 1234 kongresbyer, som har indrapporteret til ICCA.

    Det er første gang, at Danmarks andenstørste by er placeret så højt på ranglisten. Den tidligere rekord for Aarhus var en plads som nummer 72 i 2018 efter, at Aarhus havde været Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Aarhus er samtidig en af de eneste second-city byer i top-25 og et stykke foran flere universitetsbyer, som for eksempel Bergen i Norge (nr. 85), Uppsala i Sverige (nr. 58) og Maastricht i Holland (nr. 252).

    ”Vi er meget stolte af, at Aarhus som kongresby tager et så markant spring frem på den anerkendte rangliste. Det betyder meget i konkurrencen om at tiltrække internationale kongresser og konferencer,” siger Pia Lange Christensen, direktør, VisitAarhus.

    ”Vi har brug for at få mere gang i møde- og erhvervsturismen efter pandemien, som især har ramt den internationale erhvervsturisme hårdt. Så det her er virkelig en god nyhed for en branche, som fortsat kæmper for at komme på fode igen. Vi skal dog huske, at placeringen er opnået i corona-tid, og derfor må vi forvente at ligge lavere næste år,” siger Pia Lange Christensen.

    Kongresser blev digitale

    Placeringen på ranglisten er udregnet på baggrund af afholdte konferencer og kongresser i 2021 – et år. Bag placeringen ligger derfor et stort arbejde under pandemien for at holde på så mange konferencer som muligt trods restriktioner og store udfordringer.

    For eksempel har VisitAarhus arbejdet med projektet ”Kickstart møde- og erhvervsturismen”, som er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det har blandt andet haft til formål at undgå at møde- og erhvervsturismen gik i stå under coronapandemien, og at der var et grundlag at bygge videre på efterfølgende.

    ”Det arbejde, som branchen og vi har lavet, har blandt andet resulteret i, at konferencer er blevet udsat i stedet for aflyst, afholdt digitalt eller i få tilfælde afholdt som planlagt. Der er stor ros til de lokale værter, branchen og Aarhus Universitet for at turde holde fast trods svære vilkår,” siger Andreas Grønnebæk Horn, chef for erhvervsturisme, VisitAarhus.

    ”Branchen har været hårdt ramt, men der er flere tegn på, at vi er på vej tilbage. Vi har netop, i samarbejde med Aarhus Universitet, fået lavet en undersøgelse blandt 1.000 forskere og professorer på AU. Den viser blandt andet, at 96 procent forventer at deltage på en international konference eller kongres indenfor de næste 12 måneder. Det giver os en tro på fremtiden,” siger Andreas Grønnebæk Horn.

    Erhvervsturismen i Aarhus genererede før coronapandemien en turismeomsætning på 2,7 milliarder kroner årligt.

    Comments are closed.

    Demo
    Møde & Eventmagasinet 2023 – 1
    Demo
    Kontakt

    Optimeet
    Jernbanevej 4, 1.sal
    2800 Kgs. Lyngby

    Tlf: 70 22 11 73
    Email: kursuslex@kursuslex.dk

    Inspirationsarrangementer

    Møde & Eventmessen / Optimeet Messen Kbh.
    Møde & Eventdagen / Optimeet Messen Aarhus.
    MødeMekka / Optimeet Dagen.

    Quicklinks

    Konference.dk.
    Konferencesteder.
    Tilmeld nyhedsmail.
    Bestil magasin.
    Persondatapolitik.
    Cookie.

    Facebook Instagram LinkedIn

    Skriv ovenfor, og tryk på Enter for at søge. Tryk på Esc for at annullere.