Hotel studietur 27. februar


 

Kom på siteinspection på 4 spændende venues ved vandet 

Nu kan du komme med på denne meget populære studietur, hvor vi ankommer i kanalbåd til 4 spændende venues ud til vandet.

Vi starter turen på IDA Conference, som har en fantastisk udsigt til Kalvebod Brygge. Her skal vi bl.a. se den ny renoverede restaurant IDA Bryggen, der ligger helt ud til vandet.

Vi går derefter de knap 300 m op til Copenhagen Marriott Hotel, som ud over en fantastisk udsigt, byder på en 5-stjernet oplevelse, med bl.a. 16 konferencelokaler i forskellige størrelser. Herefter hopper vi på kanalbåden som ligger til kaj lige uden for Marriott, og sejler på tværs af kanalen og lægger til kaj på Islands Brygge Havnebad og går de ca. 200 m ind til Pakhus Bryggens Venues. Her nyder vi drinks og musik og får en rundvisning i de charmerende gamle FDB bygninger, som er skabt til anderledes møder og events.

Vi slutter turen af med en længere sejltur til Refshaleøen, hvor vi skal opleve Reffen Copenhagen Street Food, som er Nordens største madmarked med street food fra mere end 17 forskellige nationer. Vi får en rundvisning på madmarkedet og ser Werkstatt 16, som kan lejes ud til events. Herefter spiser vi middag sammen med alle repræsentanterne fra de forskelige venues, som vi har besøgt på turen.

Turen er All Inclusive og gratis for dig, som er ansvarlig for booking af mødelokaler og ønsker inspiration til dine fremtidige aftaler. Hurtig tilmelding anbefales, da der kun er plads til max. 30 deltagere på turen.

 

TILMELD DIG inspirationsturen


Program

Kl. 14.15 Vi mødes på IDA Conference

Kl. 14.30 Rundvisning, IDA Conference (rundvisning, kaffe/te, kage og goodiebag)

Kl. 15.45 Copenhagen Marriott Hotel (rundvisning, øl/vin/vand, snack og goodiebag)

Kl. 16.30 Kanalbåd

Kl. 16.45 Bryggen Venues
(rundvisning, øl/vin/vand, snack og goodiebag)

Kl. 17.40 Kanalbåd

Kl. 18.15 Reffen Copenhagen Street Food

 Kl. 19.00 Middag på Reffen med deltagere fra hvert venue.

Kl. 20.30 Tak for i dag



Vi besøger disse 4 venues


IDA Conference

IDA Conference

Med den pragtfulde udsigt udover Kalvebod Brygge og masser af dagslys, kan IDA's 25 mødelokaler tilbyde de allerbedste forudsætninger for et godt arrangement. Lokalerne rummer fra 8 til 240 deltagere. Størst er Kongressalen, hvor der er højt til loftet i mere end én forstand. De tekniske muligheder spænder vidt; fra streaming, videokonferencer, online afstemninger til optagelser i eget TV-studie. Glæd dig til at blive præsenteret for det ultimative sted, hvor du også kan nyde udsigten udover vandet i den renoverede restaurant IDA Bryggen. Her er der mulighed for at holde frokostmøder, sommerfester eller andre arrangementer.

Se mere om IDA Conference


Copenhagen Marriott

Copenhagen Marriott Hotel

Helt ned til vandkanten på Kalvebod Brygge, ligger det eksklusive Copenhagen Marriott Hotel med 406 rummelige og fuldt udstyrede værelser samt luksussuiter. Hotellet byder på 5-stjernede omgivelser og 5-stjernet service. I den smukt renoverede Royal Suite møder æstetik funktionalitet og danner den perfekte ramme om alt fra private dining og VIP delegationer til bestyrelsesmøder. Hotellet er også kendt for sine konferencefaciliteter med i alt 16 lokaler i forskellige størrelser, højhastighedsinternet, dygtige kokke, fitnessområde og dedikerede medarbejdere der sørger for gæsternes behov.

Se mere om Copenhagen Marriott Hotel


Bryggen Venues

Bryggens Venues

Humanic byder velkommen til Island Brygges nye møde- og eventvenue, Bryggen Venues, med restaurant, 2 mødelokaler og hyggelig gård i FDBs gamle pakhus, som ligger 200 meter fra Havneparken og havnefronten.

Humanic har siden 2004 arrangeret events og møder for store og små grupper, og driver eller har ejerskab i venues som Langelinie Pavillonen, Kerne Pavillonen, selskaber i Planetarium og Pakhus Bryggen.

Det seneste venue, som åbnede november 2019 er Bryggen Venues. 

Se mere om Bryggen Venues


Reffen

Reffen Copenhagen Street Food

Reffen er et laboratorium, hvor iværksættere og kreative ildsjæle kan dyrke deres passion for gastronomi og godt håndværk. Reffen fungerer som en iværksætterplatform, som i dag er Nordens største af sin slags med +50 madentreprenører og kreative ildsjæle. Reffen er et internationalt sted med over 17 nationaliteter og er samtidig et sted, hvor københavnerne tager del i udviklingen af området.  Werkstatt 167 er det nye eventspace på Refshaleøen, som i vinterhalvåret udlejes til events.

Se mere om Reffen Copenhagen Street Food



I samarbejde med

Stromma.com


?