Næsten 400 mødeplanlæggere deltog i Møde & Eventdagen 2022, hvor de kunne hente masser af ideer og inspiration til de næste møder og events.
Med 90 udstillere og 392 gæster var der fuld gang i præsentationen af mødesteder og udveksling af ideer og inspiration, da Møde & Eventdagen torsdag den 29. september blev afviklet i Aarhus Congress Center.
Der var travlhed ved de mange stande, hvor mødeplanlæggere fra både store og mindre virksomheder lod sig inspirere og fik svar på spørgsmål fra udstillerne, som kom fra hele landet samt det sydlige Sverige.
Rækken af udstillere omfattede blandt andet møde-, konference- og eventsteder, foredragsbureauer, eventbureauer, cateringleverandører, transportselskaber og it-leverandører.
På scenen bød dagen blandt andet på en række talks og en underholdende gang ’psykologisk entertainment’ med foredragsholder Niels Krøjgaard, som er en mester i at tolke signaler i vores kropssprog.
Kursuslex glæder sig over en vellykket dag og retter en særlig tak til sponsorer og samarbejdspartnere:
Sponsorer: Attendwise, Nordthy, Slow Forest Coffee, The Company Show og Vikingbus.
Samarbejdspartnere: iios, Kongresartikler.dk, Live Event, Royal Unibrew og VisitAarhus.