Athenas og Bellagroup inviterer mødeplanlæggere til gratis inspirationsdag i oktober.
Bellagroup og Athenas inviterer ledere, hr-medarbejdere og mødeplanlæggere fra større virksomheder og arbejdspladser med til en gratis inspirationsdag tirsdag den 11. oktober 2022 på Crowne Plaza Copenhagen Towers.
Her kan man opleve fire af landets dygtigste foredragsholdere give inspiration til jeres kommende personalearrangementer:
Oplev et inspirerende foredrag om forandringer med Jon Kjær Nielsen, som er en af landets førende arbejdsglædeeksperter og forfatter til bogen “100 tips til arbejdsglæden”.
Den tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen er klar med et tankevækkende foredrag om samarbejde og konflikthåndtering.
Samfundsdebattør og kulturkommentator Anne Sophia Hermansen fortæller i et underholdende oplæg om kultur, æstetik og fællesskab.
Afslutningsvis kan man opleve fotografen Daniel Rye, som var gidsel hos Islamisk Stat. Daniel fortæller om kampen tilbage til livet efter tilfangetagelsen i Syrien – en gribende fortælling som også er beskrevet i Puk Damsgaards bestseller ”Ser du månen Daniel” og i filmen af samme navn.
Arrangørerne sørger for, at deltagerne bliver forkælet med kulinariske oplevelser med morgenmad, frokost og forfriskninger – og i pausen er der mulighed for at få en uforpligtende rundvisning på Crowne Plaza Copenhagen Towers. Der er kun et begrænset antal pladser, som er forbeholdt arbejdspladser og organisationer, som booker møder, kurser eller konferencer.
Få mere at vide og tilmeld dig ved at kontakte Signe Schønemann fra Bellagroup på sisc@bellagroup.dk – eller Kristian Dalsgård fra Athenas på krda@athenas.dk.