Kendt brancheprofil skal stå i spidsen for kursus- og konferencecenter på Fyn.

" />Nyhed - Gl. Brydegaard får ny hotelchef

21.01.2021Møde & Event News

Gl. Brydegaard får ny hotelchef

Kendt brancheprofil skal stå i spidsen for kursus- og konferencecenter på Fyn.

Kursus- og konferencecentret Gl. Brydegaard ved Assens på Fyn får en kendt brancheprofil i spidsen, når Helle Kristine Gleerup 1. februar tiltræder som hotelchef. Det fortæller Gl. Brydegaard i et opslag på LinkedIn.

Den erfarne hotel- og konferencechef blev i efteråret opsagt som salgschef for Alsik Hotel & Spa i Sønderborg som led i en omorganisering under coronakrisen, skriver Standby.dk (kræver abonnement).

Nu er hun i stedet klar til at tage fat på Gl. Brydegaard, som ligger i smuk natur ved Helnæs Bugt sydøst for Assens.

”Jeg glæder mig til sammen med teamet, at videreudvikle og ikke mindst byde hjertelig velkommen til denne skønne oase i den smukkeste fynske natur ved havet med skoven i baghaven,” siger Helle Kristine Gleerup.

Helle Kristine Gleerup har tidligere været ansat i ledende stillinger på blandt andet Sostrup Slot & Kloster, Trinity Hotel & Konference og Comwell Middelfart.

På billedet herover ses Helle Kristine Gleerup (til højre) sammen med Connie Østergaard, der sammen med sin mand har ejet Gl. Brydegaard gennem 15 år. (Foto: Gl. Brydegaard)

Læs mere om Gl. Brydegaard


?