25.01.2021Møde & Event News

Kendt brancheprofil i spidsen for Koldinghus

Edel Clausen er tiltrådt som daglig leder af Koldinghus og kommerciel chef for Kongernes Samling.

54-årige Edel Clausen er tiltrådt som ny daglig leder af Koldinghus og kommerciel chef for Kongernes Samling. Hun kommer fra en stilling som hoteldirektør for Zleep Hotel Billund Airport.

Driften af Koldinghus overgik ved årsskiftet til Kongernes Samling, og Edel Clausen skal foruden ledelsen af Koldinghus også stå i spidsen for udvikling af de kommercielle aktiviteter på både Amalienborg, Rosenborg og Koldinghus.

Edel Clausen er et kendt ansigt i hotel- og konferencebranchen, hvorfra hun har 25 års erfaring inden for ledelse, økonomi, kommunikation og salg. Hun blev i november 2019 ansat som hoteldirektør på Zleep Hotel Billund Airport og var forinden gennem to år salgschef for Messe C i Fredericia.

Hun har tidligere været direktør for First Hotel Kolding gennem seks år, ligesom hun har været hoteldirektør hos Scandic.


?