28.11.2018Møde & Event News

Aarhushotel åbner til maj

Hotellet får 100 værelser, et mindre mødelokale  samt certificering som bæredygtigt. Beliggenheden er tæt på erhverv og universitet.

Tæt ved Skejby Universitetshospital opfører NCC 3.200 m2 hotel for PensionDanmark. Forleden var der rejsegilde på hotellet, der ventes at åbne i maj 2019. Det nye hotel forventes at stå færdigt i maj 2019 og får 100 værelser samt mindre mødelokale lounge, receptionsbar og fitnesslokale. Mødelokalet kan anvendes frit for hotellets gæster.

Business overnatning

"Vi glæder os meget til at byde vores gæster velkommen i nyindrettede omgivelser i Skejby. Vi forventer, at nærheden til det nye universitetshospital samt områdets mange virksomheder vil være med til at sikre hotellets position som oplagt overnatningsmulighed for både erhvervsfolk og privatpersoner," siger Peter Haaber, administrerende direktør for Zleep Hotels.

Projektet bæredygtighedscertificeres efter DGNB. Målet er en guldkarakter. Det betyder, at ejendommen lever op til høje krav for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og får et lavt energiforbrug og et godt indeklima.

Et område i udvikling

Skejby har over de seneste 10 år gennemgået en væsentlig udvikling og fremstår i dag som et attraktivt erhvervsområder med kort afstand til centrum, tæt på motorvejsnettet og tæt ved den nye letbane. Erhvervsområdet rummer allerede nu over 150 virksomheder med 20.000 ansatte. I området opføres også Hotel GUESTapart, som ventes at åbne med 86 nye hotellejligheder den 1. marts 2019. Kilde: Byens Ejendom.

Se mere om Zleep Hotel Aarhus Skejby


?