29.01.2020Møde & Event News

Alle møder var udsolgt

MødeMekka den 28. januar blev afholdt i Det Kgl. Danske Haveselskab. Tilslutningen var høj, og alle møder ved bordene var udsolgt på dagen.

Årets første MødeMekka fandt sted i det smukke rum med højloftede vinduer ud mod haven. Dagen startede med et foredrag om sundhed, leveret af Umahro Cadogan, som er en af Danmarks mest populære ernæringseksperter, bestsellerforfatter og vært på programmet ”Kan man spise sig rask” på TV2. Han fortalte blandt andet, at champagne (i moderate mængder) kan forhindre demens.

Dobbeltmøder så alle kunne se det sidste nye

Nogle borde måtte holde to møder på samme tid for at imødekomme mødeplanlæggernes behov for at booke årets møder eller høre om det nye hos hvert enkelt mødested. Senere på aftenen fik gæsterne lov at smage på Mielcke & Hurtigkarls lækkerier i Paradehuset, som ligger en kort og smuk gåtur på 50 meter gennem haven.

Ny historisk lejlighed til møder

Alle deltagere fik en introduktion til Det Kgl. Danske Haveselskab som mødested. For eksempel blev der fortalt om 'First Floor', som er det nyeste skud på stammen. Det er en 1600-tals-lejlighed med stuer indrettet til 30 personer. Man har lejligheden for sig selv, og der er udsyn til haven med god mulighed for at inddrage de grønne åndehuller på dagen. Næste MødeMekka er 27. maj og foregår i Zoologisk Have.

Få et tip, når du kan tilmelde dig MødeMekka den 27. maj i Zoologisk Have


?