17.10.2019Møde & Event News

Antal overnatninger fordoblet på 20 år

Siden 1998 er antal overnatninger i København steget fra under 3. mio. til 7.4 mio. i 2018 - nogle partier vil stoppe for nye hoteller.

"Vi vil gerne sprede turismen mere rundt i byen og fordele dem mere ligeligt. Der er både dele af byen, der gerne vil have flere turister og dele, hvor hotellerne ligger for tæt, og hvor der er for mange turister, siger teknik og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (Ø). Generelt er antallet af overnatninger på hoteller og feriecentre i København ifølge tal fra Danmarks Statistik steget markant gennem de seneste år. I 2018 var der godt 7,4 millioner overnatninger, hvor der til sammenligning var mindre end 3 millioner overnatninger i 1998.

Balancen mellem turister og det, de kommer for at få!

"Det, der er unikt ved København i forhold til andre europæiske storbyer, er, at vi faktisk har en indre bydel, hvor der stadig bor mange mennesker. Og det er noget af det, som folk også kommer til København for at se. Det giver en levende bymidte, og der er ikke dødt efter klokken 7, når folk tager hjem og spiser aftensmad. Så det, at vi har bymidte, hvor der faktisk bor mennesker, er ret unikt. Og det er noget af det, som andre storbyer Europa misunder os," siger Ninna Hedeager Olsen. "Det synes jeg, at vi skal værne om. Turisterne mister jo også interessen, hvis de kun ser andre turister."

Lonely Planet advarer om for mange turister

Ifølge en analyse fra Wonderful Copenhagen fra foråret 2019 oplever samlet 32 procent af københavnerne ofte eller af og til problemer med de turister, som ifølge samme organisation alene i hovedstaden bidrager med en omsætning på 42 milliarder kr. og skaber 49.000 arbejdspladser. "Jeg er rigtigt glad for, at der kommer mange fra hele verden for at se København, og det håber jeg også, at de fortsætter med. Men Lonely Planet har eksempelvis lige været ud og advare mod at besøge København, fordi byen har alt for mange turister. Så det er jo en balancegang, siger Ninna Hedehaard Olsen.

Se Lonely Planets advarsel om et overfyldt København


?