17.10.2018Møde & Event News

Bedste mødeår til nu

Der har været en markant stigning i business relaterede overnatninger i Nordsjælland. Mere kapacitet og bedre faciliteter forklarer væksten.

Mere kapacitet, bedre faciliteter og opbakning af det lokale mødenetværk forklarer væksten på stigningen i business relaterede overnatninger i Kongernes Nordsjælland. Flere erhvervsdrivende vælger at holde deres møde i Nordsjælland, når de planlægger en dag ud af huset. Til og med august i år har de 5 VisitNordsjælland-kommuner haft en stigning på 23 procent, når tallene sammenlignes med dem fra samme periode sidste år.

Bedste mødeår nogensinde

"Følger vi den flotte kurve, bliver 2018 det bedste mødeår siden VisitNordsjællands begyndelse. Der er ingen tvivl om, at de fine tal bl.a. skyldes, at hoteller som f.eks. Hotel Bretagne, Marienlyst Strandhotel (foto) og Fredensborg Store Kro har fået mere kapacitet og dermed også har mulighed for at afholde flere møder. Og så har mødenetværket Unikke Mødesteder i VisitNordsjælland-regi arbejdet målrettet på at markedsføre Kongernes Nordsjælland som en mødedestination. Konkurrenter arbejder nu både på tværs af egne interesser og kommunegrænser, siger Berit Elmark, udviklingschef, VisitNordsjælland.

Højere døgnforbrug og flest danske mødeturister

"Siden vi renoverede hotellet og indviede vores nye spa i starten af året, har vi kunnet mærke en stigende interesse både fra ferie, spa - og mødegæster. Gæsterne har i den grad taget både vores mødekoncept, vores nye faciliteter og omgivelser til sig. Vores egne tal for mødeovernatninger underbygger tallene for erhvervsrelaterede overnatninger for hele destinationen, og udover vores nye tiltag er de gode tal også et resultat af den samlede arbejdsindsats i Unikke Mødesteder, om at gøre Nordsjælland til en attraktiv destination for afholdelse af møder, konferencer og events," siger Charlotte Frederiksen, salg og marketingchef, Marienlyst Strandhotel.

Flest danskere i Nordsjælland

For første gang i fem år har VisitDenmark netop udsendt en analyse om mødeturismens betydning i Danmark. Her kan man bl.a. læse, at mødemarkedet i hele Danmark i 2017 samlet omsatte for 26 mia. kroner baseret på et døgnforbrug på kr. 2.450 kr. mod tidligere 1.950 kr. I Kongernes Nordsjælland er det overvejende danske mødegæster, der besøger destinationen. Hele 93 procent af de erhvervsrelaterede overnatninger skyldes danske turister, hvor kun 7 procent stammer fra internationale overnatninger. På landsplan er der dog færre danske mødegæster, men flere internationale. 2/3 er fortsat danske, mens 1/3 er internationale overnatninger. Kilde: Pressemeddelelse.

Se mere om Unikke Mødesteder Kongernes Nordsjælland


?