14.01.2021Møde & Event News

Bliv klar til den nye digitale virkelighed

Fire erfarne iværksættere er gået sammen om RED Lab Experience, der hjælper mødesteder og deres kunder med at løfte niveauet for onlinemøder.

Digitale møder vinder indpas, men mødeplanlæggere og leverandører af taler ikke altid samme sprog, når det gælder de digitale muligheder. Derfor er der et hul i markedet for kompetenceudvikling i mødebranchen. Det mener iværksætterne bag den nye virksomhed RED Lab Experience, som har sat sig for at uddanne fremtidens mødeprofessionelle.

”Vi vil rigtig gerne løfte niveauet på onlinemøder og skabe mere værdi for deltagerne. Lige nu er første skridt, at vi forstår de redskaber, der er på markedet og bliver bedre til at bruge dem,” siger Majbritt Sandberg, som er en erfaren iværksætter og i øjeblikket formand for MPI Scandinavia.

De fire kvinder bag
Majbritt Sandberg har stiftet RED Lab Experience sammen med Anne Seeberg, bestyrelsesmedlem i MPI Scandinavia og selvstændig, og iværksættersøstrene Nanna Ulsøe og Jane Houlind Ulsøe, som står bag blandt andet Canvas Planner og Future Work.

De fire kvinder har blandt andet udviklet læringsplatformen REDlabel, som giver kunderne mulighed for at skabe deres eget læringsunivers. Platformen er blevet udviklet med midler fra Omstillingspuljen, som giver tilskud til virksomheder med behov for at omstille forretningen i lyset af Covid-19-krisen.

Se mere på: redlabexperience.com


?