09.10.2019Møde & Event News

Bornholm: Europas næstbedste ø

Bornholm er kåret for sin overvældende natur, vidunderlig mad og en autentisk oplevelse af dansk kultur. Bag kåringen stor verdens største rejsemagasin.

Bornholm er netop kåret til Europas næstbedste ferieø af verdens største rejsemagasin Condé Nast Traveler. Magasinet inviterer hvert år deres læsere fra hele verden til at stemme på deres yndlings rejsedestination i forskellige kategorier, og i år er Bornholm kåret som den næstbedste ferieø i Europa i kategorien ’Top 5 Islands in Europe’.Bornholm er kun overgået af den kroatiske ø "Hvar".

Natur, mad og kultur er i top

600.000 læsere har i år stemt på deres favoritter, og i alt var der 223 nominerede øer. ”Bornholm har alt det, som rejsende efterspørger. Nemlig overvældende natur, vidunderlig mad og en autentisk oplevelse af dansk kultur.

Når Bornholm er valgt foran øer, der globalt er langt mere kendte, handler det om, at rejsende i dag søger ukendte perler og uopdagede destinationer. Og Bornholm er en dansk hemmelighed set fra et globalt perspektiv – i hvert fald lidt endnu,” siger PR & Press Manager Kathrine Simonsen, VisitDenmark i USA.

København højt på listen over Best Big Cities

Også København er at finde på Condé Nast Traveler’s lister, nemlig nummer 6 på listen over ”Best Big Cities”. Foto: Green Solution House - et mødested på Bornholm med høj vægt på bæredygtighed - og partner hos Kursuslex.

Se mere om kåringer i de forskellige kategorier


?