08.01.2020Møde & Event News

Britisk hotelgruppe rykker ind i Danmark

Den britisk baserede hotelgruppe Edyn har underskrevet en aftale om udviklingen af 236 boutique-hotellejligheder i Postbyen.

236 hotellejligheder bliver hotelgruppen Edyns første projekt i København sammen med Danica Pension. Hotellejlighederne bliver en del af Edyns brand ’Locke’. Hotellejlighederne bliver indrettet i 2 af Postbyens tårne og forventes at stå klar til udlejning i 2024. Udviklingen af de 236 hotellejligheder bliver Edens første projekt i København og vil komplementere gruppens portefølje og voksende udbud i Storbritannien og Vesteuropa under de to brands Locke og Saco.

Atmosfære som i et boutique hotel

Postbyen er én af en række destinationer for Edyn, der lige nu er ved at bygge hotellejligheder i blandt andet London, Dublin, Lissabon og Berlin. De 236 1 og 2-værelseslejligheder får alle køkken og badeværelse og er møntet på gæster, der besøger København og efterspørger fordelene ved en hotellejlighed kombineret med de serviceydelser og den atmosfære, som et boutique hotel har.

Store ekspansionsplaner

I stueetagen kommer der restaurant og bar, café- og loungeområde med fokus på en høj standard inden for mad og design. "Med de nye lejligheder sigter vi efter at kombinere høj kvalitet med den lokale stemning i det kommende bykvarter på Postbyen, siger ejendomsudviklingsdirektør Robert V.S. Nellemann, Danica Pension."Åbningen i København er et led i vores ambitiøse ekspansionsplaner på tværs af hele Europa, og vi glæder os til at samle vores gæster og nærmiljøet i dette nye, spændende bykvarter, siger Chief Executive Officer Stephen McCall, Edyn. Kilde: Estate Media.

Se mere om Edyn Hotels


?