04.01.2019Møde & Event News

Brøchner ansætter People & Culture Manager

Lotte Marie Hulvej Roesgaard skal have fokus på kultur, medarbejder- og talentudvikling.

Brøchner Hotels har ansat Lotte Marie Hulvej Roesgaard som ny Manager for People & Culturemed virkning fra 4. januar, Hun skal have fokus på kultur, medarbejder- og talentudvikling. Lotte Marie kender allerede virksomheden og en del af medarbejderne rigtigt godt. Tidligere har hun blandt andet arbejdet freelance inden for HR og været facilitator på Brøchner Hotels’ første talentholdsuddannelse i efteråret 2018.

"Vi er meget glade for at have Lotte Marie ombord og at det netop er hende, der skal stå i spidsen for vores People & Culture afdeling og skabe endnu bedre udvikling- og uddannelsesrammer for vores kollegaer, som hun gjorde et fantastisk arbejde med i vores talentudviklingsprogram,” siger Karim Nielsen, adm. dir. hos Brøchner Hotels.

Har undervist hotelbranchen

Oprindelig er Lotte Marie uddannet cand.mag i historie og dramaturgi, og hun har i mange år arbejdet inden for service- og hotelbranchen. De seneste 3 år har hun viderebragt sin viden til kommende hotelkollegaer som adjunkt ved CPH Business Academy.

Brøchner Hotels har været i hastig vækst de seneste år og med det kommende Hotel Ottilia, der åbner midt januar, og et nyt hostel koncept i Aarhus, vil kæden styrke sit fokus på kultur og uddannelse af nye medarbejdere, således at gæsterne altid vil få en ensartet Brøchner oplevelse.

Nuværende HR-ansvarlig Lene Larsen, skal være General Manager på boutiquehotelkædens 6. hotel i København, Hotel Ottilia som bliver kædens største boutique hotel med 155 værelser, konference for op til 200 personer, rooftop bar og restaurant. Kilde: Pressemeddelelse.

Se mere om Brøchner Hotels


?