22.02.2021Møde & Event News

Brug ventetiden til dialog

Af Yvonne Hoé, salgsansvarlig i konferenceafdelingen, Fængslet

I virkeligheden er der ingen af os, der ved hvor længe vi skal vente på en genåbning af samfundet. Måske er mange af os også usikre på, hvordan vi i fremtiden kommer til at interagere med hinanden. Skal vi så ikke udnytte ventetiden?

Du, som normalt bruger din arbejdstid på at arrangere fysiske møder og konferencer for både kunder og/eller kolleger, er sikkert i løbet af det seneste år blevet fortrolig med at indkalde til onlinemøder.

Ellers er du måske blevet en rutineret planlægger af ”boomerang” møder/konferencer, de møder der kommer tilbage og som du bliver ved med at skulle tage stilling til, fordi de rykkes og udskydes.

I al den ventetid, er du måske også blevet fristet til at prøve at planlægge og gennemføre arrangementer på en ny måde?

Så lad os tage en dialog om fremtidens mødeformer nu, hvor de fleste af os aktører i mødebranchen har god tid.

Det kan være nye tanker om:

• Deltagerinvolvering
• Forskellige onlineløsninger - apps, streaming, hybridmøder m.m.
• Forplejning – skal det være slut med buffeter?
• Krav/ønsker til lokaler og udendørsområder

På den måde sikrer vi, at vi taler ”samme sprog”, når tingene kommer til at gå stærkt igen.

Læs mere om Fængslet


?