19.11.2019Møde & Event News

Color Hotel Skagen får Green Key

Som det eneste hotel nord for Limfjorden er Color Hotel Skagen netop blevet Green Key certificeret. Det 4-stjernede hotel rummer 350 konferencegæster.

”Vi har arbejdet med miljø og bæredygtighed længe, og Green Key certificeringen er derfor et naturligt skridt i en målrettet proces,” siger direktør for Color Hotel Skagen, Rikke Gandrup.

Naturen som levebrød

”Med inspiration fra FN’s verdensmål vil vi sikre, at hotellets aktiviteter ikke belaster miljøet unødigt, og vi arbejder derfor blandt andet med genanvendelse, madspild, miljømærkede rengøringsmidler og reduktion af vores forbrug af el og vand. Vi vil gerne gå forrest og inspirere andre til også at tage vare på den unikke natur, som Skagen og turismen lever af.”

400 sengepladser

Color Hotel Skagen er Skagens største og eneste 4-stjernede hotel, og tilbyder både ferieophold, overnatninger, selskaber og konferencer. Hotellet råder over 151 værelser - heraf 48 hotellejligheder - og totalt 400 sengepladser. Desuden er der konferencefaciliteter til 350 personer med i alt 5 konferencelokaler og både restaurant og café.

Se mere om Color Hotel Skagen


?