15.03.2021Møde & Event News

Comwell er Danmarks mest bæredygtige hotelkæde

Comwell Hotels for 3. år i træk kåret som Danmarks mest bæredygtige hotelkæde.

Comwell har arbejdet med bæredygtighed på alle kædens hoteller og venues siden 2015. Arbejdet tager udgangspunkt i hele værdikæden, og Comwell arbejder i dag også aktivt med FN´s verdensmål.

Den målrettede indsats har resulteret i, at den danske hotelkæde for tredje år i træk er kåret som den mest bæredygtige hotelkæde i Danmark i forbindelse med uddelingen af den internationale pris Sustainable Brand Index Award.

Sustainable Brand Index er Europas største uafhængige brandundersøgelse med fokus på bæredygtighed. Det er det hollandske analysebureau SB Insight, der for 9. år i træk har lavet den omfattende undersøgelse af, hvordan bæredygtighed påvirker branding, kommunikation og forretningsudvikling.

Med hjælp fra flere end 60.000 forbrugere og 1.000 meningsdannere i otte lande måler og analyserer undersøgelsen over 1.400 brands i 34 brancher. På listen over de mest bæredygtige brands finder man COOP, Rema 1000, Thise, Lego og Arla.

Medarbejdere finder løsninger sammen
”Bæredygtighed er noget, vi arbejder med på tværs af hele vores organisation, og hvor alle medarbejdere har en aktie i den grønne omstilling. Det skaber en naturlig dialog i vores hverdag, hvor vi sammen finder på løsninger til gavn for vores miljø og gæster,” siger Michael Hansen, Comwells kommercielle direktør.

Comwells arbejde med bæredygtighed omfatter blandt andet fokus på det økologiske spisemærke, madspild og genanvendelighed, forbrug af el, vand og varme, ordentlige arbejdsforhold samt udvikling af produkter i samarbejde med leverandører.

I år sender hotelkæden alle medarbejdere på en 2-dags bæredygtighedsuddannelse med fagspecifikke spor, ligesom de ruller en rækker nye, spændende og grønne initiativer ud på alle kædens hoteller.

Se mere om Comwell


?