20.04.2020Møde & Event News
Dansk Erhverv har lyttet til branchen
Direktør i Dansk Erhverv foreslår nu, at der gives fradrag for hoteller, restaurantbesøg og koncertoplevelser.
"Vi skal tænke fremad og handle aktivt nu for at sikre, at de virksomheder, som åbner, har kunder i butikken. Derfor har vi i Dansk Erhverv spillet ud med en række tiltag, som kan sætte gang i forbruget," lyder det fra direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.
"Konkret foreslår Dansk Erhverv:
De indefrosne feriepenge udbetales, så danskerne får 55 milliarder kroner ekstra i hænderne efter skat
Vi udvider boligjob-ordningen, så man kan få op til 40.000 kroner i fradrag samtidig med, at der gives fradrag for mere, for eksempel hoteller, restaurantbesøg og koncertoplevelser
Storebæltsbroen samt færgefart til små øer gøres gratis, så vi giver en håndsrækning til hele Danmark
Der gives fuld momsafløftning for virksomheders restaurantbesøg
Vi arbejder for at komme hurtigere igennem sundhedspuklen ved hjælp af, at langt flere opgaver lægges ud til private sundhedsaktører
Der gives afgiftslettelser i form af fjernelse af en række gamle og utidssvarende afgifter som kaffeafgiften og konsumafgiften
Vi sikrer bedre offentligt-privat samarbejde, hvor det offentlige indkøber flere ydelser og fremrykker en række betalinger til virksomheder. Kilde Fyens.dk
Se mere om Dansk Erhverv