08.11.2018Møde & Event News

De blev "Årets værter"

Et af kendetegnene for denne hotelkæde er de markante, allestedsnærværende værtspar. Ulrikka og Jens bestyrer et mødecertificeret hostel.

Årets Værter er traditionen tro blevet uddelt på Danhostels årlige landsmøde, som blev afholdt på Danhostel Kerteminde. Vinderne blev Ulrikka og Jens Worsøe fra Danhostel Kalundborg.

I begrundelsen lød det blandt andet, at Ulrikka og Jens har vist nyskabelse og formået at involvere lokalbefolkningen med deres fantastiske langbordsspisninger og gode holdning til økologisk mad. Danhostel Kalundborg har både det økologiske spisemærke og Den Grønne Nøgle.

Certificeret til møder og konferencer

Danhostel Kalundborg er certificeret til møder og konferencer. Mødefaciliteterne rummer op til 80 mødedeltagere med al nødvendigt av-udstyr for hånden. Der er 28 værelser, som alle har eget bad og toilet.

I 2018 er 65 vandrerhjem tilknyttet Danhostel-kæden, og de spænder alle vidt i forhold til udseende, indretning, faciliteter og beliggenhed. Danhostel Kalundborg er bygget i 1993 og har derfor 25 års jubilæum i år. På fotoet ses vinderparret med direktør for Danhostel, Ole Andersen (tv).

Se mere om Danhostel Kalundborg som certificeret mødested


?