06.11.2019Møde & Event News

Den mest bæredygtige messe til dato

Nordic Meetings & Events Expo 2020 bliver båret af bæredygtighed. Både det man ser, smager og omgiver sig med går i grønt den 25. - 26. marts.

NordicMeetings & Events Expo i Forum den 25. - 26. marts bliver på alle måder en messe, der tager sin egen medicin og dermed inspirerer til bæredygtig adfærd som et forbillede i sig selv. Også hos udstillerne vil det kunne mærkes, at bæredygtighed er kommet for at blive - og for at vokse.

Papiret får lov at blive hængende på træerne

Som gæst vil man opleve, at man ikke får stukket et messekatalog i hånden, som man plejer. Man får derimod mulighed for at downloade en app, som hjælper én omkring og samtidig sørger for, at man får al den information om udstillerne, man har brug for.

Allerede nu sidder der hos Kursuslex en professionel bæredygtighedsekspert i form af Dorthe Scott Jensen, som til daglig rådgiver og giver inspiration til bæredygtige events. Dorthe Scott Jensen vil sammen med de øvrige kolleger bag messen komme ud i alle hjørner af bæredygtige muligheder, som skal gøre Nordic Meetings & Events Expo til den mest bæredygtige messe til dato på dansk jord.

Også de usynlige områder skal være bæredygtige

"Vi har adgang til analyser, der viser, at 72% mødeansvarlige er villige til at betale ekstra for bæredygtige møder," siger Dorthe Scott Jensen. "Og 70% siger, at deres private holdning på området influerer deres køb, når de arrangerer møder professionelt."

Også forkus på den usynlige bæredygtighed

Nogle tiltag vil være meget synlige, andre slet ikke. Gæsterne på Nordic Meetings & Events kan for eksempel ikke se, hvad der sker med maden efter lukketid. Men alle kan glæde sig over at vide, at madspildet minimeres. Og at pap og plancher genbruges. For at nævne nogle få af de mange områder, der har grønt fokus ved næste års messe.

Se mere om Nordic Meetings & Events Expo


?