21.04.2020Møde & Event News

Det sker der hos Kursuslex

Kursuslex udsender i disse dage spørgeskemaer mht. de foventninger, som skal give os alle nogle konkrete retningslinjer at navigere efter.

Hos Kursuslex er de fleste medarbejdere sendt hjem. Nordic Meetings & Events Expo er udskudt til 2.-3. september, hvor vi håber at kunne afholde arrangementet- Vi ønsker alle at være så godt sikret som muligt, men vi håber også alle, at vi snart kan tro på nogenlunde normale tilstande.

Helt normalt bliver det jo ikke foreløbigt, for møder, konferencer og events skal gentænkes – og alle mødeplanlæggere og mødedeltagere skal være helt sikre på, at man kan mødes risikofrit. I går, mandag, udsendte vi et spørgeskema til ca. 200 hoteller og konferencesteder, hvor vi bl.a. spurgte dem om, hvilke tiltag de har gennemført for at tilpasse sig nye tider.

Hjælp mødesteder og leverandører

Om et par dage udsender vi igen et spørgeskema til jer møde- og eventplanlæggere, der modtager vor nyhedsmail. Vi vil bl.a. spørge jer om hvilke krav I fremover stiller til hoteller og konferencesteder og om, hvornår I tror, at I har behov for at booke møder og events igen. Det er svært at svare på, og måske svarer I ”ved-ikke”, men det er også et vigtigt svar.

Jeg håber meget, at rigtig mange vil ofre de 10 minutter, det tager at svare, for dine leverandører har utroligt stor behov for at vide lidt mere om fremtiden. Du kan stadig anvende www.konference.dk og kontakte Kursuslex på kursuslex@kursuslex.dk eller cg@kursuslex.dk, og vi glæder os rigtig meget til vi ses igen. Snart.

Christian Guldager – direktør, Kursuslex.

Se mere om Nordic Meetings & Events Expo

Se mere om Konference.dk


?