13.02.2020Møde & Event News

Disruption-guru fanger dig kl. 10.00

Med haj og motorsav bliver du indfanget af en af verdens førende marketing-eksperter inden for innovation, trends og virksomheds-disruption.

Har du bare en enkelt gang oplevet Dietmar Dahmen på scenen, så husker du det helt sikkert. Han er nemlig ikke bleg for at optræde med både motorsav, motorcykel og flammekaster på scenen!

Vil du opleve Dietmar Dahmen live, kan du møde ham på Nordic Meetings & Events, hvor han er på High zone scenen torsdag den 26. marts kl. 10.00. Det handler om at slå sit budskab fast - både intellektuelt og følelsesmæssigt. Han har derfor også engang haft en gigantisk kunstig haj med på scenen for at understrege vigtigheden af at følge med den tekniske udvikling.

Den, der rider på hajen, kan ikke blive bidt

“Den tekniske udvikling er hajen: Vi kan ikke svømme væk fra den, men vi kan hoppe på hajen! "Den, der rider på hajen, kan ikke blive bidt. Kun dem, der mestrer forandring, er sikre. Man kan benægte dette, ignorere det eller modstå det. Eller du kan vælge at acceptere udfordringen. Rid på ryggen af hajen ved at tilpasse dig og i sidste ende være en af vinderne i disruption og ikke en af dem, der bliver disrupted. Mit budskab er: Forandring sker - med eller uden dig,“ siger Dietmar Dahmen.

Han er hele tiden et skridt foran

Topledere fra hele verden hyrer Dietmar Dahmen som konsulent, når de er bange for at blive hægtet af udviklingen. Og man forstår dem godt, for her er en mand, der skuer mod fremtiden og hele tiden er et skridt foran. Det er fascinerende, hvordan han med enkle og tydelige metaforer beskriver, hvordan vi bliver nødt til hele tiden at tilpasse os den konstante forandring for ikke at blive spist.

På Nordic Meeting and Event Expo 25. - 26. marts kan du møde Dietmar Dahmen

Torsdag den 26. marts fortæller om, hvordan du følger med udviklingen og genopfinder dig selv. Dietmar Dahmen eksemplificerer, hvordan vi i Vesten er nødt til at være mere omstillingsparate, hvis vi ikke skal efterlades på perronen af Kina og Japan: “49% af virksomhederne bruger kunstig intelligens i Tyskland, 46% i Schweiz, mens 85% af virksomhederne i Kina anvender kunstig intelligens. Det viser, at asiaterne tilpasser sig meget hurtigere og nemmere. En japaner giftede sig for nylig endda med en virtuel figur. Han elsker hologrammet med kunstig intelligens kaldet Miku Hatsune, der er opfundet af en illustrator. Det ville være utænkeligt i Vesten.”

Tilmeld dig Nordic Meetings & Events Expo


?