05.10.2018Møde & Eventmagasinet

Disse hoteller er bedst

Danish Travel Awards kårede 18 vindere i forrige uge. Heraf 4 awards til hotelbranchen.

I alt 18 priser blev uddelt onsdag i forrige uge ved et Danish Travel Wards arrangement i Cirkusbygningen i København. Blandt de præmierede var der flere hoteller, som gik hjem med et trofæ i tasken. Bag arrangementet står STANDBY, som havde samlet 350 branchefolk til dette 24. arrangement i rækken. Igen i år havde præsidiet for Danish Travel Awards valgt at afgøre vinderne via et afstemningssystem, som primært finder vinderne via et udvidet 'Danmarks-panel' med over 2.000 medlemmer og håndteret af analyseinstituttet Epinion. Navnlig en høj rangering af kvalitet blev afgørende for valget af vinderne.  Ikke mindst Hotel Koldingfjord har for nylig berettiget sig efter netop kvalitetskriteriet. Og sikkerhedskriteriet kan man tilføje. Hotellet var for nylig udvalgt som opholdsted for natten af tidligere præsident Obama under dennes besøg i Kolding.

Vinderne er:

Bedste Hotel i København: AC Hotel Bella Sky foran Tivoli Hotel & Congress Center og Copenhagen Admiral Hotel.

Bedste Hotel uden for hovedstaden: Hotel Koldingfjord (foto) foran Hindsgavl Slot og Hotel Marienlyst.

Bedste Luksushotel: Comwell Kongebrogaarden foran Falsled Kro og Dragsholm Slot (ny kategori)

Bedste Hotelkæde i Danmark: Arp-Hansen Hotel Group foran Radisson Hotel Group, Small Danish Hotels, Scandic Hotels og Sinatur Hotel & Konference.

Hvad med det Bedste Boutique hotel?

Man kunne tilføje, at der måske mangler en kategori, der hedder "Bedste boutique hotel". Blot et forslag.

Vinderne af de 18 priser var primært fundet via analyseinstituttet Epinions udvidede Danmarkspanel. Men ligesom sidste år var der afstemning i kategorien "Bedste Hotelkæde i Danmark". Aftenens to konferencierer på scenen var studievært på TV2 Nyhederne Natasja Crone samt korrespondent Rasmus Tantholdt

Kategorien Bedste Meeting- og Eventbureau var fjernet. Kilde: STANDBY

Se mere om STANDBY


?