27.04.2020Møde & Event News

Elever tilbydes undervisning i konferencerum

Alle konferencer og events er aflyst, så Bella Center har stillet de gabende tomme konferencelokaliteter til rådighed.

Bella Cener er offentligt gået ud og har tilbudt konferencefaciliteter til undervisning. Det samme foreslår mange andre udbydre. Og det giver god mening. For her er både lyd og billede, siddepladser m.v. i orden. Og der er mulighed for at sidde med god afstand imellem hinanden.

Ejendomsselskaber, hoteller, konferencecentre og boligselskaber stiller tusindvis af kvadratmeter til rådighed for skolebørn, der mangler klasselokaler. Skoleelever, der i ugevis har henslæbt oceaner af skoletid med fjernundervisning ved computerskærmen derhjemme, har mulighed for at mødes med klassekammeraterne andre steder, end de plejer at mødes. Hoteller, ejendomsselskaber, konferencecentre, storbanker og boligselskaber  har henvendt sig til regeringen og Københavns Kommune med tilbud om at stille lokaler til rådighed for undervisning.

Betaler kun for driften

Allan Agerholm, administrerende direktør for BC Hospitality Group blandt siger: "For vores vedkommende er Bella Center lukket ned. Derfor har vi sagt til kommunen, at vi uden problemer kan stille det hele til rådighed frem til sommerferien. Vi får ikke brug for noget af det. Så kan kommunen betale den drift, der følger med, i form af lys, varme, ventilation, personale, der skal servicere og gøre rent. Jeg får en slags bistandshjælp fra staten i forvejen gennem støttepakkerne, så jeg synes ikke, jeg vil tage penge for det."

Agerholm vurderer, at centret vil kunne håndtere et sted mellem 1.000 og 1.500 elever, som vil kunne komme ind ad 4-5 forskellige døre. Kilde: Politiken


?