Advertorial

Et strejf af ikonisk elegance

Radisson Collection Royal Hotel Copenhagen er verdens første designhotel, tegnet af den berømte designer og arkitekt Arne Jacobsen.

Med sin særlige atmosfære og passion for design, form og funktionalitet har hotellet naturligt flair for at skabe det ideelle mødedesign til møder og konferencer. Lige siden åbningen i 1960 har Royal Hotel været et epicenter for dansk design, hvor form, funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed.

Ole Sorang, nordisk marketingdirektør i Radisson Hotel Group, udtaler: ”Det er utroligt at tænke på, at dette hotel med sin tidløse ånd og sans for kvalitet åbnede for snart 60 år siden med format til at række langt ind i fremtiden”.

Når designhotellet designer møder

Ole Sorang fortæller, ”Møder og konferencer er en af de stærkeste kommunikationsformer, vi har, som oftest med det formål at formidle et vigtigt budskab, såsom en ny strategi eller vision. Da hotellets ånd er skabt af kærligheden til design, form og funktionalitet, ligger det implicit i stedets DNA at designe med et formål. Det har nogle paralleller til mødedesign, hvor komponenterne er opbygget for at sikre det størst mulige udbytte. Medarbejderne her bevæger sig dagligt rundt i en inspirerende atmosfære, der pirrer og åbner sindet, og har dermed en stærkere forståelse for tilpasning af rammerne til formålet med udgangspunkt i deltagerne, baggrunden og målsætningerne for mødet. Jo mere du kan inspirere deltagerne og bringe sanserne i spil, jo større forankring af budskabet.

Udsigt over København fra 20. etage

Det sammensatte miks af moderne klassikere på Radisson Collection Hotel, Royal Copenhagen skaber en unik ramme for møder. De 10 førsteklasses mødesuiter har naturligt dagslys og alle moderne bekvemmeligheder, heriblandt gratis, trådløst højhastighedsinternet og Apple TV, og avanceret AV-udstyr i konferencesuiterne, som er navngivet efter Arne Jacobsens berømte møbler. Her kan afholdes alt fra mindre, intime møder til storslåede middage for op til 300 deltagere, eller events med en formidabel udsigt over København, fra 20. etage.

Møde- og konferencefaciliteterne på Radisson Collection Royal Hotel, Copenhagen har med hotellets internationale profil, været et arnested for danske såvel som internationale møder, hvoraf hovedparten har international deltagelse. På designrestauranten Café Royal i bistrostil venter en velsmagende oplevelse med sand royal betjening og skandinavisk hygge over lækre og sunde måltider. Samtidig fornemmer man Københavns livlige puls lige uden for panoramavinduerne.

Prisbelønnet renovering

Radisson Collection Royal Hotel, Copenhagen har i de senere år undergået en komplet renovering, der har bragt hotellet tilbage til sin oprindelige topform og hædrer ejendommens ikoniske status som verdens første designhotel. Renoveringen er smagfuldt udført med respekt for hotellets originale DNA og hylder arven fra Arne Jacobsen fra det øjeblik, man træder ind i lobbyen. Den centrale spiraltrappe er nænsomt renoveret, og de originale stole Svanen, Ægget og Gryden står nypolstrede overalt i bygningen og fuldender den historiske atmosfære.

261 moderne værelser og suiter står klar til at modtage gæsterne. De fremmeste danske designhuse, såsom Fritz Hansen, har indrettet særlige ”signature suites” i skandinavisk design med en fornemmelse af overdådige materialer i beroligende jordfarver. Det eneste uberørte er det berømte ”Værelse 606”, som har fået lov at bestå uberørt i sin oprindelige udformning som en tidslomme og en hyldest til Arne Jacobsen. Resultatet er designernes moderne bud på, hvad Jacobsen selv ville have gjort, i respekt for arkitektens arv. Dette har medført, at hotellet med stolthed har modtaget Wallpapers Renovation Award.

Exeptionel luksus

Radisson Collection Hotel, Royal Copenhagen er et af de første Radisson Collection hoteller. Radisson Hotel Group etablerede brandet Radisson Collection i 2018 som det ypperste i luksus, med en ekspertudvalgt kollektion af individuelle, ikoniske, inspirerende og helt ekstraordinære hoteller til en moderne udgave af en luksuriøs livsstil. Designere, arkitekter og andre kreative ildsjæle valfarter stadig hertil fra hele verden for at opleve dette berømte hotel, indrettet i klassisk, tidsløst dansk design. En begejstret Ole Sorang fortæller,

”Vi kan være rigtig stolte af at have dette ikoniske hotel, som oplever en fantastisk bevågenhed fra designere i hele verden, her i København. Da vi forleden lagde scene til et internationalt photoshoot, var crewet fuldstændigt betaget og imponeret over æstetikken, linjerne og indretningen på stedet.” Det historiske og elegante islæt, kombineret med en optimal central beliggenhed midt i et af Københavns mest livlige kvarterer, med egen P-plads og helt tæt på de populære attraktioner som Tivoli og bekvemme transportmuligheder, gør dette designhotel til det oplagte valg for møder og konferencer.

Se mere om Radisson Collection Royal Hotel Copenhagen


?