14.06.2021Møde & Event News

Fredericia sætter turbo på mødeturismen

Ny sammenslutning skal arbejde med at tiltrække flere mødeturister til Fredericia.

Fredericia vil tiltrække flere mødeturister, og derfor har et netværk af hoteller og konferencevirksomheder i byen etableret sammenslutningen Experience Fredericia, som afløser det tidligere Meeting Lillebælt. Målet er at styrke erhvervsturismen i Fredericia.

”Fredericia har udviklet sig helt enormt i de seneste syv-otte år, og nu er tiden altså kommet til, at vi skal fokusere på turismen også, siger Grete Højgaard, direktør i Messe C i Fredericia og formand for Experience Fredericia, til dr.dk.

I 2019, før coronakrisen, havde Fredericia 265.000 overnattende gæster. Det er til sammenligning det halve af antallet af overnattende gæster i nabokommunen Kolding og blot en tredjedel af overnatningstallet i Vejle, viser tal fra Danmarks Statistik.

Tidligere på året ansatte Experience Fredericia en salgs- og marketingschef til at sætte skub i udviklingen. Det er 44-årige Charlotte Steen Henriksen, der kom fra en stilling i projektleder i Legoland Billund Resort.

“Fredericia har et kæmpe potentiale inden for oplevelsesindustrien. Byen har nogle enormt stærke erhvervsmæssige styrkepositioner. Derfor jeg ser også en række spændende muligheder i forhold til at løfte opgaven og tiltrække flere arrangementer, events og gæstedøgn, samt sikre positiv omtale, styrke netværket på tværs af aktører i Fredericia,” sagde Charlotte Steen Henriksen dengang.

Charlotte Steen Henriksen har mere end 20 års erfaring inden for salg, projektledelse, partnerskaber, markedsføring, PR og events.

Business Fredericia varetager sekretariatsbetjeningen af Experience Fredericia.

Se mere om Business Fredericia - Experience Fredericia


?