14.09.2020Møde & Event News

Fuld tilfredshed eller pengene tilbage

HUONE lancerede 100% tilfredshedsgaranti koncept på Nordic Meetings & Events Expo.

Møde- og konferencecentret HUONE var repræsenteret på Nordic Meetings & Events Expo 2020 og her blev konceptet 100% tilfredshedsgaranti introduceret for de mange mødeindkøbere.

Med det nye koncept tilbydes alle nye kunder, der afholder deres første møde hos HUONE, at de på dagen for mødets afholdelse, kvit og frit kan få pengene retur, hvis de ikke er tilfredse med deres mødeoplevelse. Tilfredshedsgarantien handler for HUONE om at give nye mødekunder en risikofri første gangs oplevelse hos mødestedet.

Tilfredshedsgarantien gælder for møder mellem 2-200 personer og gælder pt på ubestemt tid. Nye mødekunder skal kunne booke møder og events hos HUONE uden risiko CEO hos HUONE Louise Adolph uddyber: ”Vi har fuld forståelse for, at man som virksomhed kan være tøvende overfor at prøve noget nyt, det er jo helt naturligt, at man vælger det sted, man har prøvet før, og hvor man tidligere har haft en tilfredsstillende oplevelse. Vi er stadigvæk for mange i branchen et nyt sted, og vi adskiller os også fra de mere traditionelle mødesteder i stil og indretning, hvilket for nogle sikkert gør, at de overvejer det lidt mere før de booker deres møde hos os. Det vil vi naturligvis rigtig gerne imødekomme og med introduktionen af tilfredshedsgarantien, kan vi nu tilbyde tryghed for de virksomheder, der afholder deres møder eller events hos os for første gang - lever vi ikke op til deres forventninger, så får de pengene retur på dagen.”

Læs mere om HUONE


?