08.09.2020Møde & Event News

Gode nyheder for studerende

5- stjernede studieboliger.

Flere og flere hoteller i universitetsbyerne tilbyder nu deres tomme værelser til studerende, der ellers har svært ved at finde studiebolig. Senest er det Zleep-kæden, som giver studerende mulighed for at booke ophold af 30 dages varighed inklusiv WiFi og ugentlig rengøring til DKK 4500 pr. værelse.

”I år er rekordmange optaget på en videregående uddannelse, og derfor har efterspørgslen på studieboliger aldrig været større. Hvorfor ikke omfavne den mulighed i stedet for at stå tilbage med tomme hotelværelser? Det glæder mig, at mange allerede har udvist interesse for konceptet”, fortæller Peter Haaber, CEO, Zleep Hotels.

Vil man hellere bo på et 5-stjernet hotel, er det også en mulighed, for Crowne Plaza Copenhagen Towers har indrettet en blok til studieboliger. ”Vi har pladsen og kan uden problemer indrette hotellet så vores ”almindelige” hotelgæster og unge studerende kan være under samme tag. Det giver rigtig god mening at tilbyde denne løsning her og nu, og så glæder vi os til mere liv i huset igen.” siger Jens Frank-Mikkelsen, General Manager, Crowne Plaza Copenhagen Towers. 

Læs om Zleep Studiehotel

Læs om Crowne Plaza Copenhagen Towers


?