23.11.2020Møde & Event News

Gør dine virtuelle møder til et professionelt talkshow

Clarion Hotel Copenhagen Airport klar med all-inclusive tv-studie.

I en verden af zoom-møder, hybrid-møder og begrænsninger for fysiske møder, er der brug for alternativer, som sikrer at virksomheder stadig kan kommunikere effektivt og professionelt. Derfor har Clarion Hotel Copenhagen Airport etableret et professionelt tv-studie på hotellet i samarbejde med Creative Technology, der omfatter et team af teknikere og kamerafolk, som sørger for at alt spiller.

“Vi vil selvfølgelig helst byde møde- og konferencegæster velkommen fysisk på hotellet. Men vi ser også et behov for andre løsninger i disse dage. Både fra dem, som gerne vil begrænse de fysiske møder, og fra dem som simpelthen ikke har mulighed for at afholde deres internationale events pga. lukkede grænser. Det behov vil vi gerne opfylde, og med Creative Technology’s professionelle udstyr og kompetencer er det blevet muligt,” siger Martin Glensted, Director of Sales hos Clarion Hotel Copenhagen Airport.

Talk-show, produktlancering eller foredrag? 
Mulighederne med det nye tv-studie på Clarion Hotel Copenhagen Airport er mange, for studiet tilpasses hvert enkelt arrangement. Ønsker man eksempelvis at have et publikum, kan hotellet under de nuværende restriktioner huse 125 siddende tilskuere, som selvfølgelig også kan få fuld forplejning. Præcis som man ville forvente af en ikke-hybrid konference.

Med løsningen fra Creative Technology, kan virksomheden, der afholder et event, selv bestemme, om det skal live-streames via virksomhedens hjemmeside, sociale medie-kanaler, en betalingsside eller on-demand.

“Det her er Rolls Royce-udgaven af online- og hybridmøder for virksomheder, som ønsker at fremstå ultraprofessionelle. Det er f.eks. ideelt i forbindelse med produktlanceringer, foredrag og globale konferencer, fordi man kan se med i exceptionel god kvalitet, uanset hvor man befinder sig,” lover Martin Glensted.

Læs mere Clarion Hotel Copenhagen Airport


?