Advertorial

Grønne møder er vores ansvar – ikke dit

Vores gæster skal have lov at sætte et kæmpe fodaftryk. Alt det ”pligtede” ved bæredygtighed er vores opgave," siger Trine Richter, Hotel GSH.

"Mødegæsterne skal bare nyde dagslyset, der strømmer ind gennem vinduerne, nyde den dejlige og sunde mad, nyde et langt brusebad og nyde den luksus, man har fortjent under et møde. Vi skal nok sørge for, at velbehaget sker fuldt fortjent. Der tales så meget om bæredygtige møder og alt det, man bør og skal. Men mange er lidt trætte ved tanken om det grønne ansvar – skal vi nu ikke nyde lidt luksus og have et godt møde, hvor vi også forkæler os selv lidt? Jo! Det er lige netop det, I skal. Gæsterne hos os behøver ikke at skænke bæredygtighed en tanke, for det gør vi!” siger direktør Trine Richter, Hotel GSH – Green Solution House.

Her er ingen "donts"

”Hvis man vil stå længe under bruseren, så skal man endelig blive stående. Det er vores ansvar at sørge for, at det varme vand kommer fra sollyset. Og hvis man elsker meget mad at vælge imellem, så skal man selvfølgelig have den luksus. Vi ved, hvordan man sørger for, at der ikke bliver madspild af den grund. Jeg kan ikke lide alle disse ”don’ts”. Her skal man have lov at sætte et kæmpe fodaftryk. Vi skal nok sikre, at det sker næsten 100% bæredygtigt.”

En ø du skal genopleve

”GSH ligger lige ved skov og strand. Så man behøver ikke at bevæge sig langt for at høre bølgeskvulp og vind i træerne. Men der er så mange skønne oplevelser på Bornholm, at det ville være en skam ikke at stikke ud til nogle af øens lokale kunsthåndværkere, madproducenter, kunstmuseer, det helt nye Hammerhus besøgscenter osv.

En af de populære ture er at følge en naturvejleder, som fortæller, hvilke planter, man kan spise, hvorefter man laver mad sammen og nyder smagen af de indsamlede planter. Vi er nærmest verdensmestre i at arrangere oplevelser for mødegrupperne,” siger Trine Richter.

”Nogle tror stadig, at transporten er noget med natfærgen fra Køge. Det er det ikke! Turen over tager 2-3 timer med bus fra København eller en halv time med fly. Færgepriserne på hverdage er meget lave, og flypriserne overrasker også altid positivt. Lynhurtigt er man langt væk hjemmefra, i en helt anden verden.”

Se mere om Hotel GSH Green Solution House


?